Onsbjerg

Et blandt mange sagn fortæller, at en kvinde drev i land på stranden ved Ilse Made, ca. 6 kilometer fra Onsbjerg. Ingen vidste, hvor kvinden stammede fra. Var hun druknet eller allerede død, da hun blev bundet fast til en solid egeplanke og kastet i havet? På brystet havde kvinden et smukt, forgyldt kors.

Ved kvindens lig udsprang straks en kilde med det friskeste ferskvand fra en udhulet egetræsstamme. Denne kilde findes stadig og har navnet Ilse Made, et fortidsmindet karakteriseret som en helligkilde.

Kvindens forgylde kors, et romansk krucifiks, findes ligesom sagnet stadigvæk. En kopi af korset ophængt i Onsbjerg Kirke.

I 1800-tallet var Onsbjerg også kendt for øens store og kendte kræmmermarked, der hvert år i oktober tiltrak sælgere fra Ebeltoft og Kerteminde. I 1894, da Tranebjerg var blevet øens vigtigste handelsby, flyttede man markedet dertil.

Onsbjerg havde også et gæstgiveri, der blev benyttet af tilrejsende til kræmmermarkedet. Her boede bl.a. også Holger Drachmann og hans kone et par dage i 1879, da de var på bryllupsrejse på Samsø. De flyttede derefter til Købmandsgården i Ballen, hvor de blev betragtet som nogle af øens første turister.

Onsbjerg var mere end nogen anden bebyggelse på Samsø præget af de små husmandssteder. I 1851 var der 77 mindre huse i byen, mens der kun var 15 gårde, så byen var en typisk husmands- og landarbejderby. I 1850 havde Onsbjerg 518 indbyggere; i 1921 var tallet faldet til 410.

Husmændene arbejdede i stort omfang som daglejere på den nærliggende herregård Bisgård. I 1888 skabte Peder Madsen (1833-1907) fra Onsbjerg den første danske organisation for husmænd. Denne organisation fik navnet Samsø Husmandsforening.

Under 2. Verdenskrig besatte nazisterne den høje bakke Dyret, hvorfra de kunne holde øje med Sydøen. Om aftenen besøgte de Onsbjerg Kro. Efter en glad aften og et skænderi stak en tysk soldat en samsing ihjel. Soldaten blev sendt til Vestfronten.

I Onsbjerg var sprøjtehuset i sidste halvdel af 1800-tallet byens vigtigste hus. Det bevarede hus er et levn fra den tid, hvor man brugte en hestetrukken sprøjtevogn og håndpumpe. Bybrøndene leverede vandet til slukningsarbejdet, når ilden var løs.

I tiden før sprøjtehuset var de store gårde ansvarlige for at slukke en brand i byen. Men i 1861 kom en ny brandpolitilov, der overdrog ansvaret til kommunen. Der blev anskaffet sprøjteudstyr, og sprøjtehuset blev bygget et centralt sted i Onsbjerg

Den befolkningsmæssige afmatning i byen fortsatte op gennem 1900-tallet. I 1950 havde Onsbjerg 293 indbyggere og i 1970 kun 255.

Landbruget var fortsat det vigtigste erhverv. I 1970, hvor 83 indbyggere i Onsbjerg var i arbejde, var de 21 beskæftiget med landbrug, mens fremstillingsvirksomhed, bygge og anlæg samt handel og omsætning kom ind på de følgende pladser med hhv. 15, 13 og 11 beskæftigede.

På samme tid havde byen mere end 70 pensionister. Onsbjerg fik en skole i 1912, elværk i 1914 og senere også vandværk, alderdomshjem, hotel og vandrehjem. Byen var hjemsted for øens dyrskuer indtil år 1959.

Indbyggertallet holdt sig nogenlunde stabilt med 255 indbyggere i 1970 til 249 i 2006.