spiralsagen

Baggrunden for spiralkampagnen var fra begyndelsen, at man ville begrænse befolkningstilvæksten i Grønland, som på daværende tidspunkt var meget høj og med et stigende antal unge, ugifte mødre, for at sikre et tilstrækkeligt højt velfærdsniveau.

Grønlandsrådet opfordrede til, at der blev arbejdet for at fremme familieplanlægning og de nye præventionsmetoder (spiralen). I slutningen af 1960’erne opstod der en stigende bekymring for den høje befolkningstilvækst i takt med, at tiltroen på erhvervsmæssig vækst i Grønland mindskedes.

Rosen anbefalede brug af spiraler af plastikmodellen Lippes Loop, der var en af de første spiraler. I et cirkulære fra landslægen fra 1968 blev det anbefalet, at den største størrelse af Lippes Loop (størrelse D) blev anvendt som hovedregel, selv om den var beregnet til kvinder, der havde født. Vidnesbyrd fra kvinderne fra spiralsagen har senere vist, at flere af dem fik problemer med fx kraftige blødninger, smerter, infektioner, barnløshed, sterilitet, psykiske traumer, angst, depression og PTSD.

Da spiralkampagnen begyndte, var der ikke lovhjemmel til at sætte spiraler op på mindreårige piger uden forældrenes samtykke. Kampagnen indebar opsætning af spiral i piger ned til 12 år. Loven blev i 1970 ændret, så lægerne i Grønland kunne vejlede unge piger fra 15 år om prævention uden samtykke fra deres forældre.

Det er blevet anslået, at flere end 4.070 grønlandske piger og kvinder i perioden fra 1966 til udgangen af 1970 fik opsat spiral. Det svarede på daværende tidspunkt til cirka hver anden grønlandske kvinde i den fertile alder. Spiralkampagnen førte til, at Grønlands fødselsrate inden for få år blev halveret.

Det vides ikke i hvor mange tilfælde, spiralerne blev opsat, uden at der var givet samtykke. Den senere udredning dokumenterede 363 tilfælde, hvor der enten ikke var givet samtykke, ikke givet tydeligt samtykke eller givet nogen information om kravet om samtykke.

Flere grønlandske politikere, heriblandt daværende folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam og daværende formand for Naalakkersuisut Muté B. Egede, har kaldt spiralkampagnen for folkedrab, under henvisning til FN’s konvention om folkedrab, som omfatter foranstaltninger med henblik på at forhindre fødslen af børn inden for en befolkningsgruppe med forsæt til helt eller delvist at ødelægge befolkningsgruppen.

Grønland og Danmark var ved udredningens start uenige om, hvorvidt udredningen skulle placere et juridisk ansvar. Derfor valgte den grønlandske regering, Naalakkersuisut, efterfølgende at igangsætte en ekspertundersøgelse, der blandt andet skulle se på de juridiske aspekter ved spiralkampagnen, herunder påstanden om folkedrab.

Det er kommet frem, at der har været uenighed i ekspertudvalget, der derfor har udarbejdet to forskellige rapporter om de mulige juridiske aspekter ved spiralkampagnen. Rapporterne offentliggøres fredag den 28. august 2026.

Den officielle undskyldning blev markeret med en ceremoni i kulturhuset Katuaq i Nuuk den 24. september 2025 samt i Folketingets Grønlandsudvalg på Christiansborg 8. oktober 2025.

Undskyldningen er Danmarks sjette officielle undskyldning – og den tredje til Grønland.