close

Faktaboks

Naja Lyberth
Født
23. februar 1962, Maniitsoq, Grønland
Image
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Naja Lyberth er psykolog og traumeterapeut fra Maniitsoq i Grønland. Hun er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 1992 med en efterfølgende uddannelse i traumeterapi.

Naja Lyberth og spiralsagen

Siden 2022 har Naja Lyberth været talsmand for støttegruppen for ofrene for spiralsagen. Hun var den første af kvinderne, der åbent stod frem og talte om de traumer, hun havde oplevet, som følge af at hun som 14-årig uden samtykke havde fået opsat en spiral ved skolelægen sammen med sine klassekammerater. Hun begyndte at lede efter andre grønlandske kvinder med lignede oplevelser via de sociale medier i 2017. I 2022 medvirkede hun i DR’s podcast Spiralkampagnen.

BBC udpegede i 2022 Naja Lyberth som en af årets 100 vigtigste kvinder. Samme år fik hun Arnatsialak-prisen af det grønlandske kvindemagasin Arnanut. I 2024 blev hun sammen med spiralsagens arbejdsgruppe tildelt Menneskerettighedsprisen i Danmark.

I oktober 2023 var Naja Lyberth en del af den gruppe af grønlandske kvinder, der lagde sag an mod den danske stat for brud på menneskerettighederne i forbindelse med spiralkampagnen.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig