Onsbjerg Kirke

De ældste dele af kirken, skibet, er opført af munkesten, og er således et eksempel på et tidligt teglstensbyggeri, som ellers først bliver rigtig udbredt i den senere middelalder. Den romanske kirke er født med flade trælofter, og får først senere hvælv.

Kirkens første store ombygning finder sted omkring år 1400, da en ny korbygning opføres. I midten af 1400-tallet forsynedes skibet med hvælv, og ikke længe efter bygges det nordre våbenhus. Flere af tilbygningerne har trappeformede kamtakker på gavlene med blændingsdekorationer i form af høje, murede nicher – typiske træk ved den gotiske kirkearkitektur.

Tårnet er fra første halvdel af 1500-tallet. Tårnrummet nederst forbindes med skibet via en spidsbuet åbning og overdækkes af et krydshvælv. Øverst er der to fladbuede glamhuller mod hver side, hvorfra klokkens klang kan undslippe.

Kirkens romanske døbefont er udhugget af granit. Selve kummen står helt enkel og udekoreret, mens foden er prydet med udhuggede ansigter på hjørnerne.

På nordvæggen i koret, er en mindetavle med forgyldte indskrifter ophængt. I midten er et krucifiks. Krucifikset er en kopi efter den originale, som stammer fra 1200-tallet, og i dag er på Nationalmuseet, og som er af forgyldt og graveret bronze. Krucifikset er blevet sat i forbindelse til flere sagn. Det ene sagn lyder, at krucifikset efter sigende skulle være drevet i land med en strandvasker i 1596, og derefter fæstnet til mindetavlen. Det andet relaterer sig til sagnet om en hellig mand, der som den første kom til Samsø for at forkynde kristendommen, og havde krucifikset med sig da, og at krucifikset siden hen skulle have fundet vej til kirken.

Altertavlen med årstallet ’1596’ er opbygget omkring et storstykke med fire søjler og et topstykke med trekantgavl. På søjlerne ses relieffer af de fire evangelister, og i midten hænger et krucifiks af den korsfæstede Kristus. I topstykket er der et motiv af udskårne figurer, som forestiller en kombination af opstandelsen og Kristus, som træder døden og djævlen under fode.

Prædikestolen er fra 1610-1625. Den består af fem fag adskilt af søjler med kvindelige figurer, og i felterne ses figurer af evangelisterne Matthæus, Markus, Johannes og Lukas. Den ottekantede lydhimmel, som er baldakinen over prædikestolen, har halvmånespir øverst og stjerner på undersiden.