Hendes billedverden fremviser et spil mellem det på én gang at vise sig frem og at gemme én selv. Dette gør hun i kraft af en stadig afsøgningsproces ved at skabe et eget rum omgivet af vægge, stoffer og spejle. Med en æstetik, der bevæger sig organisk mellem det hårde og bløde, samt det mørke og lyse. Ofte med en uskarphed/sløring, der giver et poetisk, drømmende, samt uvirkelig skær. I dette arbejde, benytter Michala Norup sig selv som model. ”Selvportrætter", der bringer mindelser om Francesca Woodman, dog uden dennes selvdestruktive karakter. En af de helt centrale serier er Notes on Light, en fortløbende række af notesbøger der former sig som artists books, med refleksioner over fotografiet: det sansede såvel som intellektuelle.
Billederne af en kvinde i et lukket rum, synes at have referencer til Lis
Steinckes
”Kvindemyter”, og dennes eksperimenterende fotografi op gennem 1970’erne og 1980’erne. Fortællende billeder, der blev et fixpunkt i
kvindebevægelsen
. Michala Norup adskiller sig dog ved en større abstraktion, både konkret og politisk. Hun skaber sit helt eget univers, baseret på form, uden egentlige handlingsforløb. En lang række af fotografierne skildrer ansigtet, hænderne, kroppen som sådan, kombineret med fundne objekter, bl.a. konkylier. Hendes fotografier – samt tegninger og malerier – føles meget personlige uden øje for nogen form for kommercialisering, endsige dét at behage.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.