afslutningsdebat

Det brede spørgsmål giver plads til en årlig partipolitisk statusopgørelse. Taler og bemærkninger under debatten berører mange forskellige aktuelle emner, hvoraf nogle bestemte typisk går igen. Afslutningsdebatten afspejler på den måde de emner, som partierne synes er vigtige, og hvilken politisk retning, de ønsker.

Hvor Folketingets åbningsdebat ser frem mod lovgivningen i det nye folketingsår, så er afslutningsdebatten mere en statusopgørelse af, hvad der er opnået fra regeringen og Folketinget.

Afslutningsdebatten er demokratisk vigtig, fordi oppositionen i Folketinget kan holde regeringen ansvarlig.

Den generelle form giver både oppositions- og regeringspartier frirum til at vælge, hvad de gerne vil tale om. Det kan også bidrage til at skabe offentlig opmærksomhed om bestemte sager eller synspunkter.

Debatten indledes med en motivering, typisk fra ordføreren fra Folketingets største parti. Statsministeren holder derefter sin tale fulgt af taler fra partiernes politiske ordførere, som folketingsmedlemmerne kan komme med korte bemærkninger til.

Afslutningsdebatten er ofte meget lang og bliver bl.a. forlænget i kraft af de mange partier i Folketinget samt løsgængere, som alle har mulighed for at få ordet. I 2024 tog debatten over 17 timer og blev først afsluttet midt om natten.

Statsministeren holder en afsluttende tale. Allersidst under afslutningsdebatten stemmes der om et eller flere forslag til vedtagelse, hvor forslaget fra partier i regering forventes at vinde.

Debatten afholdes enten i maj eller juni inden Folketingets sommerferie, men Folketingets møder slutter typisk først et par uger senere.

Formelt slutter samlingen først, når Folketinget atter åbner i oktober. I mellemtiden kan Folketinget indkaldes og bliver det normalt i september, når finanslovforslaget er blevet fremsat.

• Folketinget
• åbningsdebat

• Folketinget om afslutningsdebatten den 21. maj 2025