close

Metanetiol er en biogen svovlholdig gas, som udledes fra naturlige kilder i havet. Den findes dog også i blod og i hjernevæv samt i afføring fra både mennesker og dyr. Metanetiol (CH3SH) er farveløs og er bl.a. karakteriseret ved en lugt af forrådnelse. Lugten af metanetiol kendes i øvrigt også fra dårlig ånde.

Faktaboks

Også kendt som

metyl-merkaptan

Forekomst i miljøet

Opløst i havet optræder metanetiol typisk i koncentrationer, som er op mod 20 gange lavere end DMS (CH3SCH3). Metanetiol er ligesom DMS et nedbrydningsprodukt fra svovlforbindelsen DMSP (dimetylsulfoniumpropionat), som bl.a. havalger anvender til regulering af det osmotiske tryk. Lige som DMS afgives gassen metanetiol relativt hurtigt til atmosfæren, da den er dårligt opløselig i vand.

Udskillelse fra kroppen

Som allerede nævnt kendes lugten af metantiol fra dårlig ånde. Det er ligeledes velkendt, at urinen får en kraftig farve, når man har spist asparges. Mindre velkendt er det, at denne farve skyldes metantiol, som dannes i kroppen under nedbrydning af asparges.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig