close

Karbonylsulfid er en biogen svovlforbindelse, som udledes fra havet, vulkaner og dybhavet.

Faktaboks

Også kendt som

OCS

Den nedbrydes langsomt og har derfor så lang opholdstid i atmosfæren, at den transporteres helt op i stratosfæren, hvor den regnes for den største kilde til stratosfærisk sulfat. Den lange opholdstid samt udledningerne fra naturlige kilder betyder, at karbonsulfid har en typisk koncentration på ca. 50 pptv (se enheder for koncentration) i den nederste del af atmosfæren (troposfæren).

Karbonylsulfid nedbrydes praktisk talt ikke i troposfæren, men omdannes til gengæld i stratosfæren til svovlsyre (H2SO4). Hovedparten (omkring 80 %) af den svovl, der samlet optræder i atmosfæren, findes som karbonylsulfid.

I meget høje koncentrationer (over 1.000 ppmv, se enheder for koncentration) har forbindelsen en akut giftvirkning for mennesker og dyr, men forbindelsen er uskadelig i de koncentrationer, der forekommer i vores omgivelser.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig