FISH

Selve FISH-testen udføres ved brug af en kort streng med DNA, en "DNA-probe", koblet til et farvestof. Farvestoffet kan lyse op (fluorescere) og ses i fluorescensmikroskop. Proben (DNA-strengen med farvestoffet) binder sig specifikt til en tilsvarende (komplementær) DNA-sekvens, hvor den findes i arvematerialet.

I diagnostik anvendes hovedsageligt kommercielt tilgængelige prober, som hver består af en relevant gensekvens. Alternativt, for eksempel i forskning, kan man skræddersy prober med ønsket gensekvens. Pointen er, at man da kan vide præcis, hvilken del af DNA'et proben binder sig til, og i hvor mange kopier.

Den mest almindelige metode til at undersøge kromosomafvigelser på er ved kromosomundersøgelser. Dette er undersøgelser, hvor man studerer kromosomerne i celler, der er i aktiv celledeling og dermed har opløst deres kromosommængde til løse kromatintråde. Testene kan ikke udføres, før cellerne har vokset i laboratorieskåle i én til to uger. Derefter går der oftest en uge til med analysen, som omfatter alle kromosomerne i cellen.

Med FISH kan man undersøge kromosomer, uden at de er i aktiv celledeling, og man kan finde kromosomafvigelser, der er for små til at se i almindeligt lysmikroskop. Kromosomafvigelserne, man kan påvise i cellerne ved hjælp af FISH, er:

• Translokationer: En del af et kromosom er blevet brækket af og har fæstnet sig til et andet kromosom.
• Inversioner: En del af et kromosom er vendt, selvom det stadig er fæstnet til det rigtige kromosom.
• Deletioner: En del af et kromosom er blevet væk (mistet).
• Insertion: En mindre del af et kromosom er sat ind i et andet kromosom.
• Amplifikationer: En del af et kromosom er kopieret én eller flere gange. Cellekernen vil da indeholde én eller mange kopier af kromosomområdet.

Når en bestemt type kræft er diagnosticeret, for eksempel efter en cytologisk eller histopatologisk og/eller immunhistokemisk undersøgelse, kan en FISH-test give yderligere information, der kan forudsige behandlingsresultatet, for eksempel responsen på kemoterapi (behandling med cellegift).

FISH-påvisning af translokationer i celleudstryg fra knoglemarv kan hjælpe med identifikationen af visse typer blodkræft (leukæmi), inklusive særligt aggressive former for kronisk lymfatisk leukæmi, der kræver hurtigst mulig behandlingsstart.

FISH er også nyttig ved visse former for lymfekræft (lymfomer) og bløddelskræft (sarkomer). I diagnosen af blærekræft kan FISH-tests på celler i et udstryg give en sikrere vurdering end en almindelig cytologisk mikroskopiundersøgelse. For eksempel kan FISH-undersøgelser af celler i urin opdage tilbagefald af blærekræft tre til seks måneder tidligere end ved cytologisk undersøgelse alene.

Sammenlignet med de mest almindelige gentests (cytogenetiske tests af celler) er fordelene ved FISH, at man ikke behøver at dyrke cellerne, men kan undersøge kromosomafvigelser også i interfase i et cytologisk udstryg eller et histologisk snit.

En anden fordel ved FISH fremfor almindelige kromosomanalyser er, at man kan påvise ændringer i generne, som er for små til at blive set ved almindelige mikroskopiundersøgelser. Fundet af specifikke, kræftrelaterede ændringer i generne kan være nyttige til at skræddersy behandlingen af personens kræftsygdom (personlig medicin).

Nogle ulemper ved FISH-testning er, at metoden er kostbar. Den er heller ikke tilgængelig overalt, da den skal undersøges i særlige fluorescensmikroskoper.

Immunhistokemi kan delvist erstatte FISH.

Enzym-mærkning af genproberne i stedet for med fluorokromer er en alternativ teknik, der er under udvikling. Metoden kaldes SISH (dial silver enhanced in situ hybridization). Med SISH kan udstrygene analyseres i et almindeligt lysmikroskop.

I dag er FISH langsomt ved at blive erstattet af NGS (Next Generation Sequencing), hvor man sekventerer hele DNA-strengen i bestemte gener og derved også kan finde translokationer. I store dele af verden bruges FISH dog fortsat .

• immunhistokemi
• in situ-hybridisering
• patologi
• biopsi
• diagnostik