immunhistokemi

Immunhistokemi er en metode, der bruges til at finde bestemte stoffer i væv og celler. Det sker ved, at antistoffer binder sig til stoffer (antigener) i vævet. Hvis metoden bruges på histologisk væv, kaldes det for immunhistokemi, og hvis metoden bruges på cytologisk materiale (celleprøve), kaldes det for immuncytokemi. Farvemetoderne gør det muligt at se, hvor bindingen er sket. Teknikken er vigtig i diagnostik af kræft, infektioner og immunologiske sygdomme.

Faktaboks

Også kendt som: immunhistologi

Anvendelsesområde

Væv der er immunhistokemisk farvet for en kombination af SOX10 og melan-A. SOX10 er en brun kernefarvning og melan-A er en rød cytoplasmafarvning. SOX10 farver blandt andet kernerne i nerveceller og i de pigmentdannende celler (melanocytter). Melan-A farver blandt andet cytoplasma i melanocytter, men ikke i nerveceller.

I billede A er der udsnit af normal hud med normale melanocytter. De har brune kerner og rødt cytoplasma, og den kombination gør, at man kan se, at det er melanocytter. Man kan også se, at de ligger normalt, som de skal i huden, og at de har den rigtige facon med lange tynde udløbere af rødt cytoplasma.

I billede B er der udsnit af et modermærke. Her kan man se, at cellerne stammer fra melanocytterne, idet de har den samme kombination af brune kerner og lyserødt cytoplasma. På den måde kan man bruge forskellige kombinationer af immunhistokemiske farvninger til at bestemme, hvilken type af celler forskellige tumordannelser stammer fra.

Immunhistokemiske farvninger

Af Johanne Lade Keller.

Licens: CC BY NC SA 3.0

Immunhistokemi og immuncytokemi bruges som et et ekstra værktøj til almindelige mikroskopiske undersøgelser af væv og celler. Det hjælper med at finde og vise særlige stoffer, typisk proteiner, i forskellige dele af cellen: cytoplasma, cellemembranen eller i cellekernen.

Teknikken er især vigtig, når man skal bestemme typen af kræftsvulster mere præcist eller når man vil påvise bakterier og virus i væv og celler eller diagnosticere immunologiske sygdomme, fx i hud, nyrer og blodkar

Immunhistokemi og immuncytokemi er værdifulde teknikker, der har stor anvendelse både i den daglige diagnostik på patologiafdelingerne og i medicinsk forskning.

Metode

Direkte og indirekte immunhistokemi.

Direkte og indirekte immunhistokemi

Af Johanne Lade Keller.

Licens: CC BY NC SA 3.0

Påføring af antistoffer

Der bruges særlige stoffer, som kaldes antistoffer. Disse antistoffer bliver påført væv eller på celleudstrygninger. Hvis det antigen, man leder efter, findes i vævet, vil antistoffet binde sig til det. Det er lidt som en nøgle, der passer præcist i en lås.

Synliggørelse

For at kunne se hvor antistofferne har bundet sig, bruges der farvestoffer eller lys-teknik:

Immunfluorescens: Antistoffet er mærket med et stof, der lyser op i mikroskopet, når det belyses med særligt lys.
Immunenzymteknik: Her skabes en farve, man kan se i almindeligt lysmikroskop.

Der findes to metoder til farvning: direkte og indirekte.

Typer af antistoffer

Der bruges to slags antistoffer:

Polykonale antistoffer: Binder sig til flere forskellige mål og er ikke så præcise.
Monoklonale antistoffer: Meget præcise og binder kun til ét bestemt protein.

Direkte og indirekte farvning

Ved den direkte farvemetode bruges der ét antistof, som binder direkte til antigenet i vævet. Antistoffet er allerede mærket med et farvestof. Fordelen er, at det er hurtigt og enkelt. Ulempen er, at metoden er mindre følsom og ofte farver svagere end den indirekte metode.

Ved den indirekte metode tilsætter man først et primært antistof, som binder sig til antigenet. Derefter tilsættes et sekundært antistof, som binder sig til det første antistof. Det sekundære antistof er mærket med farve. Fordelen ved den indirekte metoder er, at den ofte giver et mere kraftigt farvesignal, og at den er mere følsom. Ulempen er, at den kræver flere step og er mere tidskrævende end den direkte metode.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Johanne Lade Keller (Aalborg Universitetshospital)

Artiklen indeholder tekst fra:

Store medisinske leksikon (Store norske leksikon)

Støttet af:

Fonde, der har bidraget til Lex’ sundhedsfaglige projekt

Senest ændret:

16. september 2025, se alle ændringer

VILKÅR FOR GENBRUG:

begrænset genbrug

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Lade Keller, Johanne: immunhistokemi i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/immunhistokemi

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Patologi

Johanne Lade Keller

Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Aalborg Universitetshospital