close
Image
Tuba signeret: "Jh. Selboe i Kiobenhavn" (Johan Christopher Selboe, 1807-1873).
Af /Nationalmuseet.
Licens: CC BY SA 4.0

Tubaen er messingblæseinstrumenternes (læbeblæseinstrumenternes) basinstrument. Den har et konisk (tragtformet) rørforløb, der giver en mørk, varm og fyldig klang.

Faktaboks

Etymologi

italiensk, af latin tuba 'trompet', beslægtet med tubus 'rør'

Brug af tubaen

Tubaen bruges i blæseorkestre, (både i brassband og harmoniorkester), i symfoniorkestre og lejlighedsvis i jazzen. I symfoniorkestret danner tubaen en dyb messinggruppe (low brass gruppen) sammen med basunerne. Tubaen er også med i messingblæsernes standard-kammermusik-besætning, messingkvintetten, der består af to trompeter, horn, basun og tuba.

Tubaen er også lejlighedsvis blevet brugt indenfor jazzen. I den tidlige New Orleans-jazzspillede den ofte walking bass, og senere er den ofte med i big bands som bi-instrument for basbasunisten.

Med tiden er der også skrevet en del solostykker for tuba. Det mest kendte er Ralph Waughan Williams' (1872-1958) koncert i F-mol for bastuba og symfoniorkester fra 1954.

Tubaens historie

Image
Af /Musical Instruments Museum Edinburgh..
Licens: CC BY SA 3.0

Tubaens forgængere er serpenten (kaldt for "tubaens bedstefader") og ophicleiden (kaldt for tubaens fader). Officielt er tubaen det eneste orkesterinstrument hvor vi kender den helt nøjagtige fødselsdato. Den 12. september 1835 fik Wilhelm Wieprecht (1802-1872) og instrumentmager Johann Gottfied Moritz (1777-1840) udtaget “Preussisk kejserligt patent” på deres Chromatische Bass-Tuba i F. På tubaen udfyldes hullerne mellem naturtonerne ved at kunne forlænge instrumentet med det dengang nye ventilsystem. Tubaen bliver bygget med enten pumpeventiler eller drejeventiler.

Der har sikkert været en del andre dybe tuba-agtige instrumenter før da, men tubaens markedsføring og kvalitet var meget effektiv, og den nye tuba slog straks an i alle slags blæseorkestre som et fyldigt basinstrument, der overgik alt, hvad der ellers havde været brugt. I symfoniorkesteret blev tubaen først udbredt i Tyskland og lidt senere i Frankrig og England, hvor ophicleidenvar meget populær og holdt sig længere.

De første tubaer var mest stemt i F og fik navnet bastuba. Senere fremkom der tubaer med dybere stemning, og de fik navnet kontrabastuba.

Udformning og stemning

Image
Moderne tuba i F og tuba i C
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Tubaen fik fra starten af specielle nationale udformninger, da kravene til klangkarakter og register tog farve af den måde, de andre messinginstrumenter blev brugt på i de enkelte lande.

I Frankrig var tubaen meget lille, i Tyskland brugte man tubaer stemt i F og i BB, i England tubaer stemt i F, Eb og BB, i Rusland BB-tubaer og i USA CC-tubaer. I dag er det hele mere standardiseret, og man taler om små tubaer stemt i F eller Eb, og store tubaer stemt i CC eller BB.

Specielle tubaer er helikon og sousafon, der er cirkelformede tubaer, der bæres over skulderen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig