thiamin

Thiamins opdagelse hænger nøje sammen med udbredelsen af thiaminmangel-sygdommen BeriBeri. Sygdommen var udbredt i Asien i 1800-tallet blandt personer, som primært ernærede sig ved polerede ris, som mangler de ydre vitaminrige skaldele. Beriberi forårsager neurologiske og kardiovaskulære sygdomme.

I 1890 opdagede den hollandske militærlæge Christiaan Eijkman, at ved at fodre kyllinger med polerede ris, opstod der, ligesom hos mennesker, Beriberi-lignende symptomer. Når han efterfølgende fodrede kyllingerne med upolerede ris, forsvandt symptomerne. Dette ledte til en teori om, at Beriberi var forårsaget af noget, der fandtes i kosten. Der skulle dog gå yderligere 20 år (1911) før den polske kemiker Casimir Funk (1884-1967) isolerede et stof fra risklid, som kunne kurere beriberi hos duer. Det var i øvrigt også ham, der navngav vitaminet ”vitamin”, fordi han mente at det var en livsvigtig aminforbindelse. I 1926 blev thiamin isoleret og identificeret af de hollandske forskere B.C.P. Jansen (1884-1962) og W.F. Donath (1889-1957). Dermed var det første vitamin identificeret.

Thiamin spiller en vigtig rolle i en lang række af biologiske funktioner. Nogle af de vigtigste er i energiomsætning og nervefunktion. Vitaminet er nødvendigt for kroppens produktion af energi i form af adenosintrifosfat (ATP). Thiamin indgår i koenzymet tiaminpyrofosfat, som er nødvendigt for kroppens normale omsætning af kulhydrat. Thiaminpyrofosfat deltager i den oxidative decarboxylering af ketosyrer til aldehyder samt i udnyttelsen af pentoser. Thiamin er også vigtigt for normal nervefunktion, idet thiamin er involveret i syntesen af neurotransmitteren acetylkolin, som indgår i nerveledning og muskelkontraktion.

Let mangel på thiamin viser sig ved utilpashed, dårlig hukommelse, tristhed, hjertebanken, føleforstyrrelser og muskelsvaghed. Ved mere udtalt mangel kan tilstanden udvikle sig til våd beriberi med symptomer på hjertesvigt eller til tør beriberi med symptomer fra nervesystemet.

Våd beriberi forekommer næsten udelukkende hos asiatiske befolkninger, der har ris som hovedernæring og høj fysisk aktivitet. Det viser sig ved væskeansamlinger (ødem), åndenød og degeneration af hjertemuskulaturen, hvilket kan være dødeligt.

Tør beriberi forekommer i dag hovedsagelig hos fejlernærede personer med et alkoholmisbrug, og det viser sig som nervebetændelse med føleforstyrrelser og smerter i benene, lægkramper samt muskellammelser, som kan give en karakteristisk hanefjedsgang. Påvirkning af centralnervesystemet kan udvikles akut med øjenmuskellammelse, gangbesvær, svigtende hukommelse, konfusion og bevidstløshed (Wernickes syndrom), og ubehandlet er sygdommen dødelig.

Måling af transketolase-aktivitet i erythrocytterne, samt måling af total koncentration af thiamin i fuldblod, serum og erythrocytter kan benyttes som markører for thiamin indtag og status.

Let thiaminmangel diagnosticeres ved måling af enzymet transketolase i røde blodlegemer, mens mangeltilstande hos personer, der lider af alkoholafhængighed, kendes på de typiske symptomer. I begge tilfælde er behandlingen store doser thiamin. Personer med et alkoholmisbrug bør som forebyggelse indtage kosttilskud indeholdende thiamin.

For raske er behovet afhængigt af energiforbruget, og for voksne med lavt til normalt energiforbrug anbefales 0,9-1,1 mg daglig. Det daglige behov for gravide og ammende er 0,5 mg højere. De vigtigste kilder i kosten er kornprodukter, svinekød, grøntsager, mælk og ost. Thiamin ødelægges let af varme. Vitamintabet er derfor stort ved tilberedning af kogte retter. Det anbefalede indtag for voksne kvinder og mænd er 0,9 mg/dag for kvinder og 1,1 mg/dag for mænd.

• vitaminer
• B-vitamin

• De Nordiske Næringsstofanbefalinger, 2023, Fødevarestyrelsen