close

skulderen

Image

Skulderleddets konstruktion hos mennesket er grundlag for armens meget store bevægelighed, en arv fra vore træklatrende forfædre. Ved store bevægeudslag ændrer også skulderbladet stilling: Når armen hæves fra nedhængende til lodret (180°), roterer skulderbladet således 60° udad, og nøglebenet rettes stejlt opad. Acromio-claviculærleddet er et lille, stærkt led, hvori der, ligesom i leddet mellem nøgleben og brystben, er indskudt en ledskive, der bidrager til skulderbæltets eftergivelighed ved stød eller fald og derved værner mod knoglebrud. På den nederste tegning ses skulderleddet forfra, efter at musculus deltoideus og brystmusklerne er fjernet. Musculus subscapularis og supraspinatus tilhører rotatormanchetten, der holder skulderledhovedet centreret på den lille, flade ledskål, som ses på snitbilledet øverst til højre. Disse muskler har små momentarme i forhold til bevægeakserne gennem skulderledhovedet og må derfor kunne udvikle stor kraft, mens kravene til forkortning er små.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Skulderen er den del af kroppen, der befinder sig mellem armen og brystkassen. Den består af skulderbæltet og skulderleddet. Skulderbæltet består af kravebenet og skulderbladet, som er forbundet i akromioklavikulærleddet (AC-leddet). Skulderleddet er forbindelsen mellem overarmen og skulderbladet. Skulderleddet er et kugleled, som muliggør bevægelse af armen i alle retninger.

Faktaboks

Også kendt som
regio scapularis

Skulderbevægelserne afhænger af mange forskellige muskler, som stabiliserer og styrer bevægelserne i skulderen. En af de vigtigste muskelgrupper er rotatormanchetten. Smerter i skulderen forekommer ofte. Det kan have mange årsager, fx betændelse i ledkapslen (frossen skulder), bursitis, brud, eller at skulderen er gået af led. Skuldersmerter kan også opstå ved brud i overarmen og ved hjertekrampe eller hjerteanfald.

Skulderbæltets bevægelser

Skulderbæltet omfatter skulderbladet på bagsiden af brystkassen og kravebenet på forsiden, som er lateralt forbundet i akromioklavikulærleddet. Medialt overføres kravebenets bevægelser til brystkassen gennem brystbenet (manubrium sterni) og ledskiven der.

Skulderen kan bevæges både med og uden armens bevægelser. Bevægelserne i skulderbæltet ses fx, når armene trækker skuldrene opad uden bevægelse i selve armen. Alle bevægelser overføres til overkroppen gennem leddet mellem kravebenet og brystbenets øvre del, som kaldes sternoklavikulærleddet.

Bevægelsesudslag

Det totale bevægelsesudslag i skulderbæltet følger tilnærmelsesvis en cirkel, set fra siden. Kravebenet roterer fremad, når skulderen løftes. Bevægelsesudslaget i skulderbæltet er omtrent 50° opad (musculus levator scapulae, musculus trapezius, øvre del), cirka 30° fremad (musculus serratus anterior, øvre del), cirka 30° bagud (musculus trapezius, midterste del), og cirka 5° nedad (musculus pectoralis minor, musculus trapezius, nedre del). Ledkapslen er kraftigst fortil og reducerer dermed armens udadrotation i forhold til indadrotationen. Musklerne, der styrer disse bevægelser, går mellem brystkassen og skulderbladet og mellem brystkassen og kravebenet.

Led og ledbånd

Akromioklavikulærleddet er leddet mellem skulderbladet og kravebenet. Leddet er omgivet af en ledkapsel, forstærket af kraftige ledbånd. Ledbåndene begrænser bevægeligheden i leddet. Mellem kravebenet og skulderbladet går der også et kraftigt, stramt ledbånd (ligamentum coracoclaviculare), som styrker forbindelsen mellem de to knogler. Et særligt vigtigt bånd (ligamentum coracoacromiale) ligger over skulderledshovedet, mellem skulderhøjden (acromion) og ravnenæbbet (processus coracoideus), og forhindrer overarmen i at glide opad.

Skulderbæltets muskler

De muskler, der virker på skulderbæltet, stabiliserer og bevæger denne. De fordeler også de overførte kræfter fra armene på en større del af skelettet. Der er hovedsageligt fem muskler, der virker på skulderbæltet.

Kappemusklen

Kappemusklen (musculus trapezius) er den største af disse muskler. Den udspringer fra torntappe i hals- og brystregionen og fæster sig til to steder på skulderbladet: skulderhøjden og skulderkammen. Den løfter, sænker eller trækker skulderbladet ind mod rygsøjlen og roterer det fremad.

Musculus rhomboideus og musculus levator scapulae

Langs skulderbladets mediale kant fæster musculus rhomboideus. Den trækker skulderbladet ind- og opad. Det samme gør en lille muskel overfor, musculus levator scapulae.

Musculus serratus anterior

Mellem indersiden af skulderbladet og brystkassen ligger den savtakkede musculus serratus anterior. Den er fæstet på skulderbladets mediale kant og går fremad og fæster sig lateralt på første til niende ribben. Den trækker skulderbladet udad og fremad, hvilket vil sige, at den følger brystkassens form. Musklen bidrager til rotation af skulderbladet, når armen føres udad (abduceres).

Lille brystmuskel

På forsiden af brystkassen ligger den lille brystmuskel (musculus pectoralis minor). Den går vifteformet fra andet til femte ribben op til ravnenæbbet (processus coracoideus) på skulderbladet. Musklen trækker skulderbladet frem og nedad.

Skulderleddets bevægelse

Skulderleddet er et kugleled mellem den flade ledskål på skulderbladet og overarmsknoglens ledhoved. Rundt om leddet findes en vid ledkapsel, der tillader forholdsvis store bevægelsesudslag i skulderleddet. Den vide kapsel gør det også muligt at få skulderen ud af led ved en såkaldt skulderledsluksation. Ligamentum coracohumerale er det eneste forstærkningsbånd her. Rundt om ledskålen er der dog en kant af fiberbrusk kaldet ledlæbe. Den giver bedre stabilitet og beskyttelse, fordi den øger ledfladens størrelse og dybde.

Nedenfor den bruskklædte overflade på ledhovedet (caput humeri) er knoglen fortykket og danner fæste for musklerne i rotatormanchetten: en lille forhøjning fortil (tuberculum minus) og en bred forhøjning lateralt (tuberculum majus). Mellem dem er der en langstrakt fure (sulcus intertubercularis), der er "styrefure" for senen til det lange bicepshoved (musculus biceps brachii). Medialt for ledhovedet går hovedarterien i skulder- og armregionen (arteria axillaris).

Bevægelsesudslag

Skulderleddet tillader normalt følgende bevægelsesudslag i armen:

Musklerne, der styrer disse bevægelser, går mellem armen og brystkassen/skulderbladet. Selve skulderleddet er dog kun ansvarlig for omtrent halvdelen af bevægelsesudslagene. Armens store bevægelighed skyldes, at ledkapslen er relativt løs, og at skulderbæltet begynder at bevæge sig sammen med armen, når bevægelsen overskrider en vis grænse.

Ved aktiv udadføring begynder skulderbladet fx at dreje sammen med armen, når det har nået ca. 60-70° (passiv udadføring: ca. 90°). Ved fremadføring af armen drejes skulderbladet fremad.

Skulderleddets muskler

Musklerne, der virker på skulderleddet, bevæger armen og stabiliserer overarmsknoglens ledhoved i den flade ledskål. De vigtigste muskler for dette kaldes samlet for rotatormanchetten og indebærer følgende fire muskler:

Musklerne presser delvist ledhovedet fast mod ledskålen, mens andre slapper af i et samspil, der tillader bevægelse uden, at skulderen går ud af led. Mellem deres senefæster og overarmsknoglen er der flere slimsække (bursae).

Den vigtigste abduktionsmuskel i skulderleddet er den midterste del af den store deltamuskel (musculus deltoideus). Den kan dog også virke som adduktionsmuskel (forreste og bageste del), som indadrotator (forreste del) og som udadrotator (bageste del). Adduktionsmuskler indebærer også den store brystmuskel (musculus pectoralis major) og den store, runde akselmuskel (musculus teres major).

Den bredeste rygmuskel (musculus latissimus dorsi) går mellem brystkassen og armen og bidrager til at rotere overarmen indad og til at adducere og ekstendere armen. Udadrotationen udføres hovedsageligt af musculus infraspinatus, den lille runde musculus teres minor og deltamusklens bageste del. Også overarmens tohovedede muskel (musculus biceps brachii) fører armen fremad med begge sine hoveder: det korte hoved (caput breve) fæster sig på ravnenæbbet, mens det lange hoved (caput longum) fæster sig på et udspring over ledskålen. På overarmens bagside vil den trehovedede muskel (musculus triceps brachii) medføre en bagudføring af armen, da den fæster sig med sit lange hoved på undersiden af skulderledskålen.

Sygdomme og skader

Skuldersmerter er hyppige og skyldes sjældent slid og forkalkninger i selve leddet. Normalt skyldes smerterne betændelser i sener og muskelfæster på grund af ensidige, belastende bevægelser og langvarig muskelbrug, som fx ses for frisører og håndværkere. Bursitis og kapselbetændelser, som også kaldes frossen skulder, er hyppige og kan opstå ved vedvarende statisk arbejde. Skulderledsluksation kan forekomme ved stød mod skulderen. Brud er heller ikke ualmindelige og kan forekomme i collum chirurgicum eller i form af afrivning af tuberculum majus på overarmsknoglen. Nakkesmerter må også vurderes ved skuldersmerter pga. skulderens nerveforsyning.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Overekstremiteterne

Image
Ole William Petersen
Professor, dr.med., Københavns Universitet

Det sker

Image

Afslutningsdebat

Folketingets traditionelle afslutningsdebat er aflyst, fordi der endnu ikke er fundet en ny regering. Debatten markerer afslutningen på det politiske år og skulle have været afholdt den 27. maj.

Image

Danske musikfestivaler

Jelling Musikfestival begynder nu som én af årets første danske musikfestivaler. Sommerens festivaler er i de senere år blevet både flere og mere forskellige.

Image

Ebolavirus

Den nye variant af ebolavirus har indtil videre kostet 130 mennesker livet i DR Congo. Eksperter vurderer, at det kan tage om mod ni måneder at udvikle en ny vaccine mod sygdommen.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet Image