nanisme

Blandt de medfødte skeletsygdomme er kondrodystrofi mest markant. Ved denne tilstand er kropsdelene meget korte, mens hovedet og kroppen har en tilnærmelsesvis normal størrelse. Der kendes ingen effektiv behandling. Blandt erhvervede skeletsygdomme, der kan føre til væksthæmning, kan nævnes rakitis, der dog forekommer sjældent i dag på grund af blandt andet D-vitamintilskud til børn.

De vigtigste sygdomme i denne gruppe er medfødt svigt i skjoldbruskkirtlens hormonproduktion (hypothyreose) og svigt i produktionen af hypofysens væksthormon. Begge disse sygdomme kan med godt resultat behandles med effektive hormonpræparater, så væksthæmning undgås. Herudover kan langvarig behandling med binyrebarkhormonet kortison eller med beslægtede syntetiske præparater føre til væksthæmning hos børn.

Alvorlig underernæring eller fejlernæring kan føre til væksthæmning eller nanisme. Det samme kan visse alvorlige stofskiftesygdomme og kroniske nyre- eller leversygdomme.

Alvorlige hjerte- og lungesygdomme, der medfører iltmangel i vævene, kan hæmme længdevæksten men sjældent så udtalt, at det ender med nanisme.

Primordial nanisme er en sjælden medfødt tilstand med ukendt årsag. Personer med primordial nanisme har normale kropsproportioner og normal kønsudvikling, men får lavere kropshøjde end forventet. Der kendes ikke til nogen effektiv behandling.

Arvelige faktorer kan spille en rolle ved flere af de sygdomme, der er nævnt ovenfor. Desuden findes der tilfælde af arvelig lav højdevækst, hvor ingen af de nævnte sygdomme kan påvises. Disse individer bliver forholdsvis små af vækst, men er ellers almindeligt udviklet og bliver som regel ikke så lave, at de falder ind under begrebet nanisme. Visse kromosomfejl, fx Downs syndrom, fører også til nedsat kropshøjde.

• væksthormon
• stofskiftet