mongolsk

Khalkha skrives i Mongoliet som regel med det kyrilliske alfabet ligesom russisk. Ved siden af khalkha tales i landet en række mindre dialekter af mongolsk; det drejer sig om bayad (ca. 40.000), dariganga (ca. 30.000), zahchin (25.000) og ööld (ca. 10.000).

På den anden side af grænsen i de nordkinesiske provinser tales dialekter med en hel del flere talere. Størst er khorchin (af ca. 1,4 millioner mennesker), kharachin (af ca. 600.000), baarin og chakhar (begge af ca. 300.000). Disse dialekter er blevet påvirket af kinesisk og ikke af russisk, som khalkha i Mongoliet er.

Som standardvariant bruges chakhar; der anvendes den særlige mongolske skrift, som skrives oppefra og ned.

Også i Indre Mongoliet tales khalkha af mindre grupper.

Slægtskabsmæssigt er de nævnte dialekter ikke nødvendigvis tættere på hinanden end de er med burjatisk, oiratisk og kalmykisk, men disse tre sprogformer omtales som regel med deres egne navne og som selvstændige sprog.

Alle de ovenfor nævnte dialekter eller sprog tilhører den samme undergruppe inden for den mongolske sprogfamilie. Sprogfamilien rummer i alt fire undergrupper. De tre øvrige undergrupper er dagurisk i Nordkina, mogholi i Afghanistan og gruppen af gansu-qinghai-sprog (også kaldet sjirongolske sprog), der tales spredt langs Huang Hes (Den Gule Flods) øvre løb i det nordvestlige Kina.

• mongolske sprog