lymfom

Hævede lymfeknuder ved infektion kan optræde i den region, hvor infektionen findes, fx hævede lymfeknuder i lysken ved et inficeret sår på benet og hævelse på siden af halsen ved halsbetændelse. Ved sådanne infektioner er lymfeknuderne ofte ømme, og der kan evt. påvises røde striber i huden fra infektionen til lymfeknuden ud for lymfekarrene (lymfangitis).

Ved infektioner, der rammer hele organismen, kan der ses hævede lymfeknuder i alle regioner, fx ved mononukleose, cytomegali-infektion og toksoplasmose. Lymfeknudehævelsen forsvinder igen, når infektionen er overstået.

Hævede lymfeknuder på grund af stimulation af immunsystemet uden kendt infektion kan ses ved en række bindevævssygdomme, fx leddegigt og sarkoidose. Lymfeknudehævelserne kan her findes overalt og er ikke ømme.

Ved spredning af kræftceller fra et organ kan der findes hævede lymfeknuder, fordi kræftcellerne i første omgang bremses i den lymfeknuderegion, der modtager lymfen fra det sted, hvor kræftknuden er opstået. Fx kan der findes lymfeknudemetastaser i armhulen ved brystkræft.

Kræftsygdomme, der er opstået i celler, der dannes i selve lymfeknuderne, kaldes lymfekræft (malignt lymfom).

• Læs mere om lymfekræft

• kræft
• leukæmi
• lymfesystemet