inflammation

Aulus Cornelius Celsus definerede i det 1. århundrede efter Kristus en række kardinalsymptomer, som kan ses ved inflammation:

1. Tumor er det latinske ord for 'hævelse' eller 'svulst'. Ved inflammation hæver vævet, fordi der kommer mange inflammatoriske celler (hvide blodlegemer), væskeudsivning og eventuelt blødning. Væsken, blodet og de mange celler fylder mere end normalt, og derfor hæver vævet
2. Rubor betyder rødme. Ved inflammation øges blodtilførslen til området både ved, at blodkar udvider sig, og ved at der dannes nye blodkar. Det gør, at vævet fremstår rødt
3. Calor betyder varme. Den øgede blodtilførsel gør også, at vævet bliver varmere
4. Dolor betyder ømhed eller smerte. Ved inflammation frigives en masse kemiske stoffer, herunder prostaglandiner, som medvirker til at aktivere nerverne, så kroppen og hjernen bliver opmærksom på placeringen af en skade eller infektion
5. Functio laesa betyder funktionsnedsættelse.

De fem kardinalsymtomer er på den måde et signal om, at kroppen er ved at hele og bekæmpe for eksempel en infektion.

Sygdomme, der skyldes inflammation, navngives som regel ved at sammensætte navnet på det ramte organ med endelsen -itis. Det kan for eksempel være gastritis, som betyder mavebetændelse. Det er sammensat af det græske ord gaster, som betyder mave, og -itis som betyder betændelse. Eller det kan være follikulitis, som er betændelse i hårsækkene. Det er sammensat af det latinske ord folliculus for en 'lille sæk' og det græske -itis, som betyder betændelse.

• betændelse
• infektion
• autoimmunitet