Inflammation er det samme som betændelse. At inflammere betyder at gøre betændt eller gå i betændelse. Begrebet inflammatorisk betyder, at noget er ledsaget af eller fører til betændelse.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet inflammation kommer af latin inflammatio, af inflammare 'sætte i brand'.
- Også kendt som
-
betændelse
Infektion kan ofte forveksles med inflammation, men infektion er blot en af mange årsager til inflammation (betændelse).
Inflammation er nemlig kroppens reaktion på, at noget har taget skade, eller at der er noget fremmed, der er ved at trænge ind. Sidstnævnte kan for eksempel være bakterier, virus eller svampe, og dermed infektion, men det kan også være en træsplint eller et nyt organ. Inflammation kan også ses ved for eksempel snitsår, forbrændinger, kontakt med giftstoffer eller autoimmunitet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.