fedtfordeling

Kvinder har normalt betydeligt større fedtdepoter end mænd, og forskellen udvikles under puberteten. Kvindernes fedtdepoter kan anskues som energireserver, der sikrer adgang til energi under graviditeter og ammeperioder. Hos kvinderne er der en tendens til fedtaflejring i underhuden især på hofter, bagdel og lår, den pæreformede fedtfordeling.

Hos mænd med mindre fedtdepoter i underhuden vil der være en tendens aflejre sig i underhuden på bugen og inde i bughulen, inde mellem tarmene og rundt om og inde i organerne, f.eks. som fedtlever, hvad samlet set giver den æbleformede fedtfordeling, bugfedmen.

Efter overgangsalderen vil fedtfordelingen hos kvinder gradvis blive mere æbleformet.

Selv en mindre aflejring af fedtvæv i bughulen, som det især ses hos mænd, er forbundet med forstyrrelser i kroppens stofskifte, det såkaldt metaboliske syndrom. Ved metabolisk syndrom er der svækket følsomhed over for insulin, forhøjet blodsukker, ændring i sammensætning af blodfedtet, og forhøjet blodtryk, hvilket disponerer til udviklingen af tidlig åreforkalkning (aterosklerose) og diabetes. Personer med udtalt bugfedme har en overdødelighed på 2-4 gange pga. disse sygdomme, og risikoen er større, jo større disse fedtdepoter er.

Den pæreformede fedtfordeling er kun forbundet med helbredsproblemer, hvis fedtaflejringen i underhuden bliver meget udtalt som ved egentlig fedme. Bugfedme hos kvinder forekommer sjældnere end hos mænd, men er forbundet med de samme komplikationer som hos mændene. Jo mindre fedtdepoterne, er eller har mulighed for at være, i underhuden, jo stærkere er den helbredsforringende betydning af aflejringen af fedt i bugregionen relativt i forhold til ikke at have bugfedme.

Det er fortsat uafklaret, hvorfor denne fedtaflejring uden for de normale fedtdepoter i underhuden er forbundet med disse forstyrrelser i kroppens funktioner og heraf følgende helbredsrisici, men det afspejler, at der ikke er plads nok til fedt i de normale fedtdepoter, hvad medfører en form for kronisk fedtsyreforgiftning, der påvirker hele kroppen, og hvor aflejringen udenfor de normale fedtdepoter kan anskues som udtryk for denne forgiftning.