Jan Sonnergaard

Navnet Radiator stammer fra en offentlig diskussion med forfatterkollegaen Niels Frank, som i Brøndums Encyklopædi (1994) fandt ordet ”uforeneligt med poesiens mere højtravende registre", og det er dette, Sonnergaard protesterede mod med sin bog. Sonnergaards noveller blev en mindre sensation i det litterære Danmark. Novellernes stil er blevet kaldt 90’er realisme eller dirty realism og stammer fra amerikanske forfattere som Charles Bukowski og Bret Easton Ellis, hvis romaner har et tydeligt slægtskab med Sonnergaards forfatterskab. Man kan sammenligne Bret Easton Ellis’ indtog i amerikansk litteratur med Sonnergaards i Danmark. Under nul (1985) og American Psycho (1991) er hårdtslående og dystre bøger, der er præget af meningsløs vold, sex og grænseoverskridende adfærd. Sonnergaards udtryksform er ligeledes rå og direkte og leger med overdrivelsen og det ekstreme som virkemiddel i sin litteratur ofte med Københavns undergrund som bagtæppe.

Novellerne har ofte provokerende og lettere absurde titler og kan på overfladen synes ligetil, men de rummer ofte komplekse fortællerstrukturer og stikker i mange retninger stilistisk. Man ser noveller med horror-elementer, magisk realisme og groteske forvandlinger, hvilket fremtræder tydeligt i noveller som ”Lille skat”, ”Lotte”, ”Sidste søndag i oktober” og gyserhistorien ”Spøgelset på Ottmachauer Steig”. Samtidig udtrykker mange af novellerne en stærk social indignation, mens de giver et intenst indblik i livet hos underklassen. Dette ser man fx hos den ludfattige og frustrerede hovedperson i novellen ”NETTO og fakta”:

Først bliver man marginaliseret, så bliver man ruineret, og så bliver man affaldscontainer. Ti millioner fluer kan ikke tage fejl. Æd lort.

Sonnergaard kunne også blive direkte politisk, som når han tilføjede den ekstremt voldelige novelle ”Lille skat” undertitlen ”– Til Karen Jespersen fra Socialdemokratiet”. Man kunne derfor kalde Sonnergaards litterære udtryk socialrealistisk, hvis det ikke var for den vrængende ironi, tragikomikken og de mange groteske og overnaturlige elementer i hans noveller.

Radiator er Sonnergaards kradse dom over kapitalismens konsekvenser og Danmark som et moderne klassesamfund. Denne pessimisme og desillusion gennemsyrer forfatterskabet, når ikke kærlighed, rus, rejser eller mad lyser op i glimt for karaktererne som i novellesamlingen Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer (2013), eller Sonnergaards sidste værk, romanen Frysende våde vejbaner (2015), der er en sort roman om forliste drømme og forventninger. Også her er Sonnergaards politiske indignation umuligt at komme udenom:

(…) vi gør som vi får besked på. Ser ned på dem der er allerlængst nede, og snobber for de allertåbeligste af de fjolser der højest oppe. Hylder middelklassen der aldrig åbner en bog og stemmer på Dansk Folkeparti og snyder med arme og ven så snart de kan slippe afsted med det.

Af andre markante udgivelser kan nævnes Sonnergaards første roman, kollektivromanen Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom (2009), der er fortalt som en nedtælling til den nukleare dommedag. Bogen indbragte ham Jytte Borberg Prisen i 2010.

Indimellem sine udgivelser deltog Sonnergaard i samfundsdebatten via tv-programmer som Blachman i 2013 samt artikler og kronikker i de fleste større danske dagblade. I 1999 fik hans teaterstykke Sex premiere på Aalborg Teater, og i 2006 opførte Mammutteatret stykket Liv og død på Café Olfert Fischer, skrevet af Sonnergaard med basis i udvalgte noveller fra Radiator-trilogien.

• novelle
• ironi
• horror
• socialrealistisme
• Niels Frank
• Charles Bukowski