David Cameron

David Cameron kommer fra en velhavende middelklassefamilie, og han blev uddannet på privatskolen Eton College med en efterfølgende universitetsgrad i politik og økonomi fra universitetet i Oxford. I årene 1988-1994 arbejdede han som rådgiver for Conservative Party's hovedkvarter og for konservative ministre, og i 2001 blev han valgt til Underhuset for Conservative Party. Allerede tre år efter indtrådte han i det konservative skyggekabinet.

Da de konservative led det tredje valgnederlag i træk til Labour i 2005 trak Michael Howard sig som partileder. David Cameron kom hurtigt på banen som ny formandskandidat på trods af sin korte tid i Underhuset og manglende ministererfaring. I december samme år valgte partiet med stort flertal David Cameron til ny partileder.

Politisk lagde han vægt på temaer som socialpolitik, uddannelse og miljø frem for traditionelle konservative mærkesager som lov og orden. Cameron forsøgte tillige, uden succes, at dæmpe den stadigt voldsommere interne uenighed i partiet om Storbritanniens EU-medlemskab.

Efter parlamentsvalget i 2010 indgik Conservative Party i en koalitionsregering med partiet Liberal Democrats. Anført af finansminister George Osborne satte den nye regering sig som sit første mål at fokusere på landets økonomiske genrejsning oven på finanskrisen. Med begrundelsen ’nødvendighedens politik’ fokuserede koalitionsregeringen på nedbringelse af statsgælden gennem en lang række nedskæringer i de offentlige udgifter.

Imidlertid blussede debatten om Storbritanniens forhold til EU snart op for alvor inden for partiet, og det emne kom til at definere David Camerons seks år som regeringsleder. Presset af truslen fra det EU-kritiske parti United Kingdom Independence Party (UKIP) lovede Cameron, at han, hvis han vandt valget i 2015, ville genforhandle Storbritanniens forhold til EU og derefter sende medlemskabet af EU til folkeafstemning. Cameron fremlagde sin plan i Bloombergtalen.

Det lykkedes for Cameron og Conservative Party at vinde absolut flertal, om end et beskedent et, ved parlamentsvalget i maj 2015. Cameron blev derefter i stand til at danne regering uden om de andre partier i parlamentet. EU kom til at dominere den politiske dagsorden. Det løfte om en folkeafstemning, han havde afgivet måtte nu indfris, og han udskrev Brexitafstemningen til afholdelse 23. juni 2016. Cameron var aktiv i kampagnen for, at Storbritannien skulle forblive medlem, men flere regeringsmedlemmer og mange af de konservative medlemmer af Underhuset var tilhængere af udmeldelse.

Cameron valgte at træde tilbage som partileder og premierminister dagen efter afstemningen. Han blev afløst af Theresa May, og i september 2016 trådte han tilbage som medlem af parlamentet. I 2019 udgav han sin selvbiografi med titlen ’For the Record’.

Den 13. november 2023 udnævnte premierminister Rishi Sunak David Cameron til ny udenrigsminister. Dette skete i forbindelse med en regeringsrokade, som blev nødvendig, da indenrigsminister Suella Braverman blev fyret, og den tidligere udenrigsminister, James Cleverly, blev flyttet til indenrigsministeriet. David Cameron har ikke været medlem af parlamentet siden 2016, så hans udnævnelse til udenrigsminister fulgtes af en udnævnelse til livstidsmedlem af House of Lords.

• Bloombergtalen
• Conservative Party
• UKIP
• Theresa May