sygesikring

Der skelnes mellem gruppe 1 og gruppe 2. Oprindelig var indplaceringen indtægtsafhængig, således at personer med højere indkomst placeredes i gruppe 2, men siden 1976 har borgerne frit kunnet vælge. De fleste vælger gruppe 1, hvorved de har fri lægehjælp mv.

Personer i gruppe 1 skal have en henvisning fra sin praktiserende læge til behandling hos speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog, men ikke til øre- og øjenlæge, tandplejer, tandlæge og kiropraktor.

Personer i gruppe 2 har frit valg mht. læge mv., men den gruppe får kun sine udgifter delvis refunderet; de skal dog have henvisning fra deres læge til fysioterapeut, fodterapeut og psykolog.

Sygesikringen administreres af regionerne. Udgifterne finansieres som andre regionale sundhedsudgifter gennem et statsligt bloktilskud på baggrund af objektive kriterier for udgiftsbehov, og indtil 2027 en mindre kommunal medfinansiering af sundhedsydelser. Der kan være brugerbetaling for visse sundhedsmæssige ydelser, som eksempelvis tandlæge, fysioterapeut og psykologbistand, ligesom der er regler for brugerbetaling i relation til medicin.

Kommunerne udsteder et sundhedskort som dokumentation for, at man er omfattet af ordningen. Sundhedskort kan bestilles elektronisk via borger.dk., ligesom det er muligt at downloade sit sygesikringskort til sundhedskortappen. EU-sygesikringskort udstedes af Udbetaling Danmark, og link hertil kan også findes på www.borger.dk. Det er sundhedsministeriet, som fastlægger regler for udformning og anvendelse af disse kort.

I Danmark ydede lavene fra middelalderen og indtil midten af 1800-tallet en form for sygesikring i kritiske situationer. Efter lavenes ophævelse i 1862 opstod en frivillig sygekassebevægelse, der også omfattede andre end håndværkere.

Den første sygekasselov trådte i kraft den 1. januar 1893, og den betød, at staten trådte til med støtte til den frivillige sygesikring for ubemidlede. Ved samme tid begyndte også kommunerne at støtte de anerkendte sygekasser. Hovedparten af udgifterne blev dog båret af de forsikrede selv under slagordet "Hjælp til selvhjælp".

Senere blev loven udvidet og forbedret flere gange. Som led i Karl Steinckes socialreform fra 1933 blev sygesikring indarbejdet i den nye folkeforsikringslov, der samlede næsten alle regler om hjælp til syge, invalide og gamle.

Herefter var medlemskab af en privat anerkendt sygesikring en betingelse for at opnå alders- og invaliderente. Alle over 21 år var forpligtet til at søge optagelse i en sygekasse.

Efter 1945 blev ydelser til læge- og sygehusbehandling i stigende grad dækket af det offentlige, og da loven om sygesikring blev ændret i 1960, blev der åbnet mulighed for optagelse af personer, som ikke var "ubemidlede". Samtidig blev sygekasserne sat til at administrere lønmodtagernes obligatoriske dagpengeordning.

Loven om offentlig sygesikring af 9.6.1971 (med ikrafttrædelse den 1. april 1973) afskaffede de private sygekasser.

I forbindelsen med Strukturreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blev sygesikringsloven m.m. afløst af sundhedsloven.

• fortsættelsessygekasse
• bloktilskud
• regioner

• sygesikringsloven (historisk)
• sundhedsloven