Louis Gurlitt

Louis Gurlitt uddannede sig som landskabsmaler. I Hamburg var han omkring 1826 elev hos maleren Günther Gensler (1803-1884). Hans landskabsstudier i Hamburg fortsatte i årene fra 1828 til 1832 hos maleren Siegfried Bendixen (1786-1864), hvor han ligesom det var tilfældet hos andre af Bendixens elever blev påvirket af hollandsk 1600-tals landskabsmaleri, først og fremmest Jacob van Ruisdael og Meindert Hobbema.

På opfordring af blandt andre den tyske landskabsmaler Christian Morgenstern rejste Gurlitt til Danmark. I årene fra 1832 til 1833 gik han på Kunstakademiet i København hos C.W. Eckersberg og J.L. Lund. Han modtog den lille sølvmedalje i 1833.

Han fulgte C.W. Eckersbergs opfordring til at studere naturen. Han tog derfor til Nordsjælland sammen med maleren Adolf Carl. Han rejste til Norge i 1832 inspireret af Christian Morgenstern og J.C. Dahl og var blandt de første, som fik øjnene op for den jyske natur.

Gurlitt blev påvirket af Christen Købke og Johan Thomas Lundbye, ligesom han selv synes at have haft betydning for Lundbye. Han blev ven med Wilhelm Marstrand, og de rejste sammen til Norge i 1835 og mødtes senere i Italien, hvor Gurlitt malede landskabsbaggrunde i Marstrands genrescener fra Ischia i 1846. Under italiensopholdet omgik han fortsat de danske malere, og han blev af skandinaverne udpeget til at varetage deres interesser i kunstnerfællesskabet med de tyske kunstnere.

I København havde Louis Gurlitt Christian 8.s bevågenhed og han solgte flere malerier til kongehuset. Men da Gurlitt af overbevisning støttede slesvig-holstenerne under den 1. Slesvigske Krig i årene fra 1848 til 1851, gled forbindelserne lidt efter lidt ud efter 1848, selvom han så sent som i 1854 boede hos Marstrand.

Da Gurlitt bosatte sig i Tyskland, fjernede han sig fra Eckersbergskolens landskabsfortolkning, men allerede under italiensopholdet var han tiltrukket af at male ideale heroiske landskaber. I brevene til J.L. Lund fra Italien fremhæver han, at han i modsætning til Eckersbergs elever vil skabe sine motivers udtryk og opbygge landskabets stemning ved hjælp af farverne. Det lykkedes så godt, at den tyske maler Franz Ludwig Catel nævner ham som arvtager af de romantiske landskabsmaleres forbillede, Joseph Anton Koch.

Gurlitt hører til blandt de begunstigede, som kunne ernære sig som kunstner. I brevene giver han udtryk for tilfredshed med sit liv på trods af svære personlige tab. Hans første hustru døde efter få års ægteskab i København.

Under opholdet i Düsseldorf mødte Gurlitt sin anden kone. Efter brylluppet rejste de til Italien, hvor hun døde i Rom efter en svær fødsel. Nogle år senere traf han sin tredje hustru i Berlin.

Gurlitts rejselyst og søgen efter nye motiver bragte ham vidt omkring og i kontakt med samtidens betydelige kunstnere. Da han vendte tilbage til Rom i 1877, sluttede han sig til kredsen omkring historikeren Ferdinand Gregorovius (1821-1891), forfatteren Paul Heyse, dramatikeren Henrik Ibsen og komponisten Franz Liszt.

Bosat i München 1837; kort rejse til København 1837; Norditalien 1838; København 1840; Düsseldorf 1842; Italien 1842-1846; bosat i Tyskland og Wien 1847, men foretog adskillige rejser; Dalmatien 1852; ophold i København 1854; Paris, Rom 1855; Reichenau 1856; Athen og Nordgrækenland 1858; Spanien, Portugal 1867; Rom 1877.

• Charlottenborgs Forårsudstilling 1833-1837, 1840-1843, 1845-1847, 1849, 1855, 1857, 1862 og 1876
• Københavns Universitet udstillet 1843
• Nordisk Kunstudstilling, København 1872

• Frise, kopieret efter Sigfried Bendixen (villa Bauer, Blankenese)
• Kunstnerens brødre, Wilhelm og Cornelius (ca. 1830, Jenisch-Haus, Mus. Altona)
• Stampemøllen ved Itzehoe (ca. 1830, privateje, Altona)
• Parti af Kullen. Nogle smuglere skjuler deres varer mellem klipperne. Måneskin (1834, Statens Museum for Kunst)
• Udsigt i nærheden af Esrum (1839, Kunsthalle, Hamburg)
• Hjelle i Valders i Norge (1835, Kunsthalle, Hamburg)
• Parti i Valders i Norge. Aften (1836, Statens Museum for Kunst)
• Klippekyst, Kullen (1839, Statens Museum for Kunst)
• En egn ved Silkeborg (1840 medlemsstykke, Kunstakademiet København)
• Et landskab ved Himmelbjerget. I forgrunden en taterfamilie (1842, Statens Museum for Kunst)
• Udsigt over Skanderborg fra Edelsborgmark (1842, Statens Museum for Kunst)
• Møens klint (1843, Statens Museum for Kunst)
• Kystparti med både på stranden. Optrækkende uvejr (1852, Statens Museum for Kunst)
• Akropolis ved solnedgang (1858, Ribe Kunstmuseum)
• Laserda, Malaga (1868, privateje, Altona)
• Tegninger i Kobberstiksamlingen

• Louis Gurlitt og Wilhelm Marstrand, Gads danske Magasin, februar 1911
• Ludwig Gurlitt: Louis Gurlitt, ein Künstlerleben des 19. Jahrhunderts, Berlin 1912
• Henrik Bramsen: Landskabsmaleriet i Danmark 1750-1875, 1935
• Lilli Martius: Schleswig-Holsteinische Malerei im 19. Jahrhundert, Hamburg 1956
• K. Monrad: Hverdagsbilleder, 1989
• Ulrich Schulte-Wülwer, Bärbel Hedinger: Louis Gurlitt, 1812-1897: Porträts europäischer Landschaften in Gemälden und Zeichnungen, München 1997.

• tysk billedkunst
• dansk billedkunst i 1800-tallet
• guldalder
• landskabsmaleri
• heroisk landskab
• de slesvigske krige