close

Havbrug er produktionsanlæg i havet til opdræt af dyr eller planter. Se også akvakultur.

Udnyttelsen af havet som opdrætssted tog sin begyndelse i Norge i 1960'erne og har siden bredt sig til tempererede områder over hele kloden. Norge og Chile er de største producenter, men også Skotland og Færøerne gør sig gældende.

I havbrug opdrættes flere arter af laksefisk, fladfisk, havaborre, multer og små tunarter samt makroalger, rejer og muslinger. Havbrugene kan drives mere eller mindre intensivt for så vidt angår yngelopdræt, fodring og sygdomsbekæmpelse. Et typisk intensivt anlæg på vore breddegrader er et flydende netbur til produktion af laks eller ørred. Netburets størrelse kan variere fra 6 til 60 meter i diameter, og dybden kan være mere end 10 meter.

Arter i havbrug

Image
Netbure til lakseproduktion ved Klaksvik på Færøerne.
Havbrug

To fiskearter er altdominerende i havbrug: atlantisk laks (Salmo salar) og regnbueørred (Oncorhynchus mykiss).

En af de helt store forskelle på de to arter er, at regnbueørreden er mere tolerant over for svingninger i temperatur og saltholdighed. Eksempelvis kan atlantisk laks ikke produceres i havbrug i Danmark, da det er for koldt om vinteren og for varmt om sommeren. I Norge sørger Den Nordatlantiske Strøm derimod for en nogenlunde konstant temperatur på omkring 12 °C året rundt. Endvidere er de norske fjorde relativt dybe og bidrager hermed til et konstant miljø.

Livscyklus

Laksefisk er anadrome fisk, hvilket betyder at de svømmer fra saltvand til ferskvand for at gyde. Ynglen vokser op i ferskvand, men vender på et senere tidspunkt tilbage til havet.

Moderdyrene holdes i ferskvand og stryges for æg og sæd, hvorefter de befrugtede æg lægges i klækkebakker. Efter en vist antal daggrader klækker de, og når den relativt store blommesæk er opbrugt, kan de æde tørfoder direkte. Når tiden er inde, sker der en drastisk forvandling i fisken, som betyder, at den nu er klar til at begynde livet i havet. Nu kaldes fisken smolt, og den kan sættes ud i netbure til videre opdræt.

Produktion

Image
En såkaldt foderbåd er ved at fodre ørreder i netburene. Foderet transporteres med trykluft via slanger ud til fiskene.
Havbrug
Image
Algekultur til hjuldyr.
Algekultur
Licens: CC BY SA 3.0

Globalt set blev der i første halvår af 2024 produceret omkring 2 millioner tons laks i havbrug. Heraf blev omkring halvdelen produceret i Norge. Den samlede globale produktion runder uden tvivl 3 millioner tons i 2024.

I Danmark produceres der især regnbueørred i 3-5 kilo-klassen i havbrugene. I 2024 lå den årlige produktion på ca. 10.000 tons. Ud over selve fisken er der en ikke ubetydelig produktion af rogn. Mange brug er i dag certificeret af Aquaculture Stewardship Council (ASC).

Udfordringer og problemer med havbrug

Havbrug tilfører omgivelserne organisk stof samt kvælstof og fosfor. Desuden kan der på havbunden under brugene aflejres foderrester og fækalier, der bliver til slam. Derfor skal havbrugene placeres i kystområder med stor vandudskiftning. Det organiske materiale fra havbrugene frigiver kvælstof og fosfor til vandet. Selv om der er udviklet fodertyper, som har mindsket frigivelsen af kvælstof og fosfor pr. produceret fiskemængde betydeligt, er havbrugene underkastet streng kontrol for at beskytte havmiljøet.

Et særligt problem ved havbrugene er overførsel af snyltere til de naturlige fiskebestande. Det har haft konsekvenser for fx laksebestandene i flere norske elve.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig