fenol

Den oprindelige kilde til fenol var tjære fra gas- og koksværker, hvorfra det kunne udvindes ved destillation og vask med natronlud, hvilket resulterer i en vandig opløsning af fenolater, som er salte af fenol. Den rå fenol udskilles med syre.

Den første syntetiske proces gik ud fra benzen, som omdannedes til en sulfonsyre, der ved smeltning med alkali gav fenolat. I den i dag mest anvendte proces fremstilles der først cumen ud fra benzen og propylen. Cumen spaltes oxidativt til fenol og acetone. Der er således tale om en koblet produktion, et typisk kemiindustrielt fænomen. I Danmark havde Danske Gasværkers Tjære Kompagni under 2. Verdenskrig en produktion af råfenol, som direkte kunne anvendes til fremstilling af bakelit.

Den første store industrielle anvendelse var til fremstilling af fenol-formaldehyd-plast, som også kaldes bakelit, omkring år 1910, og dette er stadig den vigtigste anvendelse af fenol. Andre betydelige produktioner, der benytter fenol, omfatter caprolactam til nylon og bisfenol A til epoxyforbindelser og polycarbonater. Endelig indgår fenol i talrige synteser, der fører til slutprodukter som bl.a. lægemidler, pesticider og farvestoffer.

• fenoler
• organisk kemi