Opkastning er opbringning af indhold fra mavesækken gennem munden ved en kraftig sammentrækning af mavemusklerne og mellemgulvet samtidig med åbning af lukkemusklen mellem spiserøret og mavesækken og aflukning af ringmusklen mellem mavesækken og tolvfingertarmen. Opkastning er som regel ledsaget af eller forudgået af kvalme.
Opkastning ledsages af øget dannelse af spyt, bleghed, svedtendens og alment ubehag. Selve opkastningen indledes med, at vejrtrækningen standser i indåndingsfasen. Stemmespalten lukkes, og brystkassen fikseres, så trykket i bughulen kan øges ved hjælp af bugmusklerne. Derefter opstår der en bølge af muskelsammentrækninger i mavesækken og opad i spiserøret, såkaldt omvendt peristaltik, hvor maveindhold bliver drevet opad og ud gennem munden.
Opkastningsprocessen udløses og styres fra opkastningscentret i hjernestammen. Centret modtager nerveimpulser fra mave-tarm-kanalen, svælget og halsen, fra balancecentret, områder i hjernen og fra et andet område i hjernestammen benævnt kemoreceptor-trigger-zonen, som aktiveres af lægemidler og blodets indhold af stofskifteprodukter.
Dermed kan opkastning være et symptom på en lang række sygdomme i mave-tarm-kanalen, balanceorganerne, centralnervesystemet og forstyrrelser i stofskiftet og hormonbalancen samt være en bivirkning til lægemidler. Øvrige sanseorganer og emotionelle faktorer spiller også ind, fx kan synet eller lugten af noget ubehageligt udløse opkastning.
Opkastning sker ofte som en ufrivillig refleks, der kan dæmpes eller fremskyndes med vilje. Opkastning kan opfattes som en forsvarsmekanisme, som kroppen bruger til at skille sig af med uhensigtsmæssigt indhold i mavesækken.
De mest almindelige årsager til opkastning er obstruktion eller irritation/infektion i fordøjelseskanalen. Næsten alle sygdomme i den øvre del af fordøjelseskanalen kan føre til kvalme og opkastninger.
Lever- og nyresygdomme kan give opkastninger på grund af utilstrækkelig afgiftning af stofskifteprodukter i blodet. En række lægemidler, fx kemoterapi og morfinpræparater, stimulerer ligeledes zonen direkte.
Nogle får kvalme og kaster op efter en tur i en forlystelse. Det skyldes, at sanseorganerne, herunder balancen, bliver påvirket.
Graviditetskvalme anses for et eksempel på en hormonel årsag til opkastning. Det er dog muligvis ikke den fulde forklaring. Transportsyge og Ménières sygdom, som rammer balanceorganet, er eksempler på, at forstyrrelser i sanseorganer også kan føre til opkastninger.
Migræne, svulster, hjernehindebetændelse eller blot øget intrakranielt tryk er også årsager til opkastninger, men de udgør kun en lille del.
Opkastninger kan også fremprovokeres, fx ved at stikke fingre i halsen.
Ved langvarig opkastning kan der opstå væskemangel, underskud af syre samt visse salte og syreskade på tænderne. I forbindelse med kraftige opkastninger kan der opstå rifter i slimhinden ved den øvre maveport (cardia). Blødning herfra viser sig ved, at opkastningerne bliver blodige (Mallory-Weiss-syndrom med hæmatemese). I sjældne tilfælde har kraftig opkastning ført til, at der opstår brist i spiserørets nederste tredjedel (Boerhaave syndrom).
Kvalme og opkastninger er først og fremmest et symptom på, at noget er galt, og det vigtigste er at forsøge at finde årsagen til tilstanden. I nogle tilfælde er dette ikke muligt, eller årsagen lader sig ikke behandle direkte, fx ved graviditetskvalme. Behandling af selve kvalme- og opkastningsmekanismen kan derfor være nødvendig.
I sjældne tilfælde kan hospitalsindlæggelse og tilførsel af væske intravenøst og intravenøs ernæring blive nødvendig. Dette er særligt vigtigt hos børn, som har mindre reservekapacitet end raske voksne mennesker.
Der findes en række forskellige lægemidler med effekt på kvalme og opkastninger, og valget afhænger af årsagen. De vigtigste er stoffer, der dæmper opkastningscentret i hjernen, først og fremmest ondansetron, metoclopramid og visse neuroleptika, der hæmmer virkningen af serotonin og dopamin. Antihistaminer er først og fremmest effektivt ved transportsyge, der ligeledes, og måske bedre forebygges med et plaster, der indeholder hyoscin. Lægemidlerne gives ofte som stikpiller, så de ikke kastes op igen.
Der findes tilstande med symptomer, der kan minde om opkastning, men hvor det ikke drejer sig om egentlig opkastning og derfor ikke må forveksles med opkast:
Cecilie Fløe kan få en nøglerolle i aftenens VM-kvalifikationskamp mod Serbien. Danmark er et enkelt point fra at sikre sig en plads ved kvindernes VM i fodbold i 2027.
Onsdag velsigner paven det sidste tårn på La Sagrada Família, der ventes at stå helt færdig i 2026 efter 144 års byggeri. Den katolske basilika i Barcelona regnes for arkitekten Antoni Gaudís livsværk og er anerkendt som UNESCO verdensarv.
Eksamensperioden er i fuld gang i både grundskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Få overblik over danske karakterskalaer gennem tiden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.