Empiri er betegnelse for det, som angår erfaringen, erfaringslære. Som regel bruges ordene empiri og empirisk om viden, der er erfaret via sanserne og dermed ikke kun via ren rationel tænkning eller teoretisk spekulation. I sammenhæng med samfundsvidenskabelige undersøgelser bruges ordene empiri og empirisk ikke om alle slags erfaringer, men om erfaringsbaseret viden opnået via systematisk indsamling og undersøgelse af et givet materiale (kaldet data).
Hvis en forsker spørger en anden: "Hvad er din empiri?", så menes der: Hvilket datamateriale bygger du på?
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.