close
Image
Majrevolten 1968. Demonstration i Paris 13/5 til støtte for studerende.
Af .

Majrevolten er navnet på de sociale uroligheder i Frankrig i maj-juni 1968. Med "maj 68" fik ungdomsoprøret sit mest dramatiske udtryk, og Frankrig sin største sociale opstand i nyere tid.

Det begyndte som et studenteroprør i Nanterre fra 22. marts, i Paris fra 3. maj og udviklede sig efter 13. maj til en generalstrejke med 7-10 mio. strejkende.

Majrevoltens formål og ønsker

Bevægelsen var først og fremmest karakteriseret ved sin skepsis over for alle autoriteter, ved sin kritik af forbrugerismen og ved sit diffuse ønske om at "revolutionere" samfundet. Over for disse visioner reagerede de "etablerede" kræfter (herunder gaullisterne, Kommunistpartiet og det største fagforbund, Confédération générale du travail, CGT) med rådvildhed.

CGT's bestræbelser på at lede strejken ind i mere traditionelle baner med krav om højere løn og kortere arbejdstid slog i første omgang fejl, da Renaultarbejderne d. 27. maj nægtede at godkende resultatet af Grenelleforhandlingerne mellem arbejdsgivere og fagforbund.

Herved blev krisen også politisk, og en kort stund syntes Charles de Gaulle at vakle. Han vendte imidlertid stemningen med sin tale d. 30. maj, hvor han opløste Nationalforsamlingen og appellerede til det "tavse flertals" ønske om "ro og orden".

Majrevoltens påvirkning

Det følgende parlamentsvalg resulterede i et massivt gaullistisk flertal. Selvom Majrevoltens politiske konsekvenser var begrænsede, medførte den en markant ændring af tidsånden i antiautoritær retning, ligesom den kom til at præge meget forskelligartede strømninger i det franske samfund i det følgende årti.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig