Halmø er en langstrakt ø på blot ½ km² nordvest for byen Marstal på Ærø i Det Sydfynske Øhav. Øen, der er privatejet, er adskilt fra Ærø af den smalle farvand Halmø Sund. Halmø hører til Ærø Kommune og udgør en del af Region Syddanmark.
Førsteleddet er måske halm i den ældre betydning, 'strå, siv, rør'. Halmø er da 'øen med sivene'.
Øen fremstår som en lang moræneformation. Under den seneste istid blev øen primært formet af gletsjerne fra det såkaldte ungbaltiske isfremstød for ca. 18.000 år siden (se Weichsel-istid). Som i den øvrige del af Det Sydfynske Øhav bevægede isen sig hen over landskabet og efterlod store mængder moræne i form af ler og smeltevandssand.
Den nordlige del har bakker på op til ni meter over havets overflade (koordinater 54.8894, 10.4922). På østsiden er der høje kystskrænter, og mod syd og vest er der små søer strandenge, der fører ud til den havskabte odde på den yderste spids og Halmø Hale.
Øens eneste bygning, Halmøgård, kan spores tilbage til år 1635. Gården ligger på den lave del af øen og har siden 1600-tallet haft skiftet ejere. Den næringsrige og lerede morænejord betød, at man havde gode muligheder for at dyrke jorden på den lille og isolerede ø.
De først dokumenterede folk på Halmøgård er Jens (1625-1654) og Karen Halmøe (1629-1698). Senere ejere solgte i 1793 gården til en fynbo, Christian Pedersen for 4950 rigsdaler svarende til 125 kilo sølv.
I 1872 var Peder Knudsen ejer af Halmøgård, og netop det år blev øen den 13. november ramt af den store stormflod. Havet steg med mere end tre meter, 24 tønder land blev oversvømmet og ødelagt af saltvandet, og to tønder land blev skyllet ud i havet. Til gengæld efterlod havet store mængder grus på Knudsens marker, og efterfølgende vurderede han sit tab til 1500 rigsdaler.
Et par år efter den voldsomme stormflod blev Halmøgård købt af Rasmus Eriksen Rasmussen, men i 1877 druknede han ved en tragisk ulykke på en sejltur hjem fra Ærøskøbing.
Halmø har sandsynligvis aldrig været stor nok til at være aktiv som en søfartsø. I gamle dage var der ingen egentlig havn på Halmø, men den havde tæt kontakt via det smalle Halmø Sund til både Ommel og det maritime Marstal på naboøen Ærø.
I 1900 blev den to-mastede skonnert Halmø bygget af skibsbygmester Rasmus Hansen Møller (1845–1922) på hans skibsværft i Faaborg. Skibet var bestilt af skipper Christen Jørgen Hansen fra Ærø, og han valgte at opkalde det efter naboøen.
Halmø blev optaget i Dansk Skibsregister med Marstal som sin første officielle hjemmehavn. Derefter sejlede skibet i sine første år som et såkaldt indenrigspaket. Det var fragt af varer som fx cement, jern og korn mellem de danske øer.
I 1927 blev skibet solgt til Sæby Paketfart A/S, der sejlede med varer som kartofler og øl mellem Jylland og København under navnet Marie. Under 2. verdenskrig var skibet med til at redde danske jøder og modstandsfolk, der blev sejlet i sikkerhed i Sverige.
I 1974 overtog en ny ejer skibet, der blevt totalt renoveret, og Halmø fik igen sit oprindelige navn. To-masteren fungerer i dag som et smukt og velholdt charter- og eventskib.
Den danske tegner, maler og forfatter Achton Friis og grafikeren og illustratoren Johannes Larsen besøgte Halmø i sommeren 1921.
Med deres lille ekspeditionsskib Rylen sejlede de to kunstnere i perioden fra 1921 til 1924 rundt på sommertogter til de danske småøer. Livet på øerne blev grundigt dokumenterede og senere anvendt som stof til trebindsværket De Danskes Øer 1-3, der udkom i årene 1926 – 1928.
Ideen med opstod i 1913 forfatteren Jeppe Aakjær (1866-1930), da han opfordrede Achton Friis til at skrive om de danske øer. Johannes Larsen fra Fyn blev udvalgt som rejseledsager og skulle primært stå for visuelle skildringer af øerne.
I maj 1921 drog Achton Friis og Johannes Larsen ud med Rylen fra Kerteminde på deres første ekspedition til de danske øer. Et af de første besøgssteder var Halmø, hvor Rylen nåede til den 8. juni.
Ved ankomsten til Halmø besøgte de to først gårdens bestyrer, der mente, at der kun var ganske få fuglearter på øen. Achton Friis gik derefter en tur øen rundt og kom et par timer senere og fortalte, at:
"… Jeg har indtil nu set Spurve, Jordsvaler og Forstuesvaler, nogle Hættemaager efter en Plov, Gærdesangere ved Gaarden og i Haven Solsorter. 2 Graakrager, en Del Lærker, en Stæreflok, 12 Viber, 1 Ryle, 2 Muddersnepper. Nogle Stenpikkere, Engpibere, Irisker og gule Vipstjerter, 2 Svartbagmaager paa en Sten og 3 svømmende, 10 islandske Ryler samt paa lang Afstand en Dværg- eller Lærkefalk. Endelig nogle Graa-ænder i Flokke paa Vandet."
Oprindeligt var Rylen en 30-fods fiskerbåd med sejl bygget omkring år 1890 i Kerteminde.
Efter ø-ekspeditionerne i 1920'erne blev skibet solgt, og efter godt 50 års forløb blev Fylla fundet af Johannes Larsens barnebarn. Derefter blev skibet købt og genopbygget af Johannes Larsen Museet, og Fylla er i dag hjemmehørende i Kerteminde Havn.
Helt frem til 1970'erne blev Halmøgård drevet som et traditionelt landbrug. I 1973 blev øen solgt til Gitte og Peter Didrichsen for 900.000 kroner. De første par år var der en mindre landbrugsproduktion, men snart blev kreaturer en del af af naturplejen ved at græsse på arealerne, og i 1997 blev der anlagt en mindre golfbane.
Efter knap 50 år på Halmø valgte familien Didrichsen i 2019 at sætte øen til salg. Året efter blev den solgt for knap ti millioner kroner til ægteparret Christine Marianne Wulff Ullstad og Arne Wulff Nielsen, der begge er direktører for A.C. Finans ApS.
De nye ejere har i et interview til Kristeligt Dagblad fortalt, at "... Vi skal egentlig bare passe øen og sørge for at vedligeholde de gode forhold, der er for fugle og dyr."
Halmø er yngle- og rastested for mange forskellige fuglearter, bl.a. er her omkring 200 par sølvmåger og 100 par stormmåger. Besøgende er velkomne på Halmø i overensstemmelse med reglerne i Naturbeskyttelsesloven.
Halmø udgør en del af UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.
Den 11. september i år er 25-året for terrorangrebet mod USA i 2001. Angrebet blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror og en ny sikkerhedspolitisk periode. 2977 mennesker mistede livet i angrebet.
Houthierne gør i disse dage nye erobringer i Yemen og kan overtage kontrollen med det strategisk vigtige stræde Bab al-Mandab. Houthierne, der er støttet af Iran, opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime i Yemen.
Prinsesse Astrid af Norge er død, 94 år gammel. Hun gik bort to uger efter sin lillebror, kong Harald 5. Prinsesse Astrid var datter af kong Olav 5. og kronprinsesse Märtha af Norge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.