Amedeo Modigliani

Modigliani viste allerede som ung interesse for at tegne og male. Han fik tegneundervisning hos maleren Guglilme Micheli (1866-1926) i 1898. Året efter forlod Modigliani skolen for at hellige sig tegneundervisningen. Efter et sygdomsforløb med tuberkulose tog han i 1901 på rejse med sin mor, hvor de besøgte de store byer og kunstmuseer i Italien. Her stiftede han bekendtskab med den italienske kunst- og kulturhistorie. I 1902 blev han optaget på kunstakademiet i Firenze og studerede året efter på kunstakademiet i Venedig. Mens han boede i Paris, fik han undervisning på kunstakademiet Académie Colarossi.

I starten af 1900-tallet begyndte udenlandske kunstnere at strømme til Paris. De bosatte sig især i kvartererne Montparnasse og Montmartre. Det var i årene i Paris, at Modigliani for alvor udfoldede sig som kunstner, og han var meget produktiv. Ved sin død efterlod han sig over 250 værker. Langt størstedelen af værkerne var portrætter, men han malede også enkelte landskabsmalerier og figurmaleri efter model. I en periode fra 1910 til 1914 lavede han udelukkende skulpturer. Allerede tidligt i karrieren begyndte han at lave portrætter på bestilling. Mange af dem, som Modigliani portrætterede, var malere, billedhuggere, forfattere, poeter og kunstsamlere fra hans omgangskreds i Paris. Der findes også en hel del portrætter af Modiglianis samlever Jeanne Hébuterne. Modiglianis værker findes i dag rundtomkring på kunstmuseer i det meste af verden. På Statens Museum for Kunst i København findes flere tegninger samt malerierne ”Alice” (ca. 1918) og ”Selvportræt som Pierrot” (1915).

Modiglianis stil er karakteriseret ved at være enkel, både hvad angår farver og opbygning. Han var især inspireret af den klassiske italienske kunst, af afrikansk kunst og af andre kunstnere som Henri de Toulouse-Lautrec, Paul Gauguin, Henri Matisse og Paul Cézanne. I portrætterne fokuserede Modigliani på de overordnede karaktertræk fremfor at male detaljeret og realistisk. Hans figurer er ofte langstrakte, hvilket understreges af de ofte lange halse og skuldrenes nedadgående linjer. Kendetegnende er også den sorte kontur, der omgiver figuren, ligesom øjne, næse og mund markeres af en sort streg. Han valgte ofte at lade øjnene på sine modeller være uden pupiller eller helt mørke. Det giver ansigterne en indadvendt og maskeagtig karakter. Flere andre kunstnere på denne tid som for eksempel Pablo Picasso og Henri Matisse malede også indimellem helt mørke øjne på deres figurer.

Portrættet med titlen ”Alice” (ca. 1918), som Statens Museum for Kunst ejer, har mange af de karakteristika, der er kendetegnende for Modiglianis malestil. Pigens ovale ansigt og hendes mund, næse og øjne er tegnet op med en sort kontur. Hendes hals er forholdsvis lang. Hun vises frontalt, og baggrunden er kun lige antydet. Penselstrøgene og ridserne i malingen understreger hårets fald. Det langstrakte forstærkes af maleriets høje og smalle form.

I 1909 mødte Modigliani den rumænske billedhugger Constantin Brancusi, som havde atelier i Montparnasse i Paris. Angiveligt inspireret af Brancusi bosatte Modigliani sig i samme kvarter og fokuserede fra da af næsten udelukkende på at lave skulpturer. Det gjorde han indtil 1914, og der eksisterer i dag omkring 27 skulpturer. Nogle af skulpturerne er modellerede, og andre er hugget ud i for eksempel limsten. Modiglianis skulpturer er udført i et meget enkelt formsprog med særlig inspiration fra afrikansk og egyptisk kunst. Skulpturernes ansigter har ikke særlige karaktertræk og er langtfra egentlige portrætter. Et eksempel er skulpturen ”Kvindehoved” fra 1912 (Centre Pompidou, Paris). Skulpturen har et langt, smalt hoved med en lille mund og mandelformede øjne, men er i øvrigt helt renset for menneskelige karaktertræk.

Modigliani udførte omkring 30 til 40 malerier efter nøgenmodel. Flere af malerierne blev udstillet på Modiglianis første og eneste soloudstilling hos Galerie Berthe Weill i Paris i 1917. Men malerierne var efter datidens normer kontroversielle, og udstillingen blev politianmeldt og måtte lukke efter kort tid. Selvom den nøgne kvindekrop har optrådt mange steder op igennem kunsthistorien, blev Modiglianis figurer opfattet som skandaløse, måske på grund af den enkle fremstilling, som var renset for allegorier og symboler, og som fremstillede kvinderne som rigtige mennesker af kød og blod. I dag er disse nøgenstudier nogle af de mest kostbare malerier i verden. I juni 2026 blev maleriet ”Nu assis au collier” (1917-18) solgt på auktion for 417 millioner kroner.

Modigliani udstillede på udstillingen Salon d’Automne i Paris i 1907 og 1912 og på udstillingen Salon des Indépendants, som også fandt sted i Paris, i 1908, 1910 og 1911. Han havde sin første og eneste soloudstilling hos Galerie Berthe Weill i Paris i 1917, men denne udstilling blev censureret og måtte lukke efter kort tid. Frem til sin død i 1924 udstillede han primært i Paris, men deltog også på gruppeudstillinger i London, Zürich, Venedig og New York. Siden har blandt andet kunstmuseet Tate Modern i London vist en stor soloudstilling i 2017-2018, og senest har kunstmuseet Barberini i Potsdam i 2024 haft en stor udstilling. Modiglianis liv blev dramatiseret i filmen Modigliani fra 2004.

• italiensk billedkunst