gonader

Gonaderne dannes tidligt i fostertilstanden fra tre forskellige væv:

1. coelomisk epithel
2. mesenchymalt væv
3. primordiale kønsceller, som kommer fra blommesækken

Indtil uge 6 i fostertilstanden er gonaderne pluripotente, det vil sige, at de kan udvikle sig i både kvindelig og mandlig retning. Fra uge 7 og frem fastlægges udviklingen i enten kvindelig eller mandlig retning, og dette styres af en kaskade af gener, der aktiveres og inaktiveres.

Hos pigefostret aktiveres generne WNT4, RSPO1, beta-catenin, FOXL2 samt en række andre gener, som fører til dannelsen af ovariet, mens der hos drengefostret sker en aktivering af SRY, som sidder på Y-kromosomet, og SOX9, der igen leder til aktivering af en række andre gener, som fører til dannelsen af testikler.

Der sker samtidig en undertrykkelse (inaktivering) af det modsatte køns gener, således at dannelsen af gonaderne kan forløbe i overenstemmelse med den sammensætning af kromosom, som man er født med, som for piger er 46,XX og drenge er 46,XY.

Æggestokkene er normalt placeret i maven og er via æggelederne forbundne med livmoderen (uterus). Æg kan ledes gennem denne transportvej og befrugtes undervejs af en sædcelle, hvorefter det befrugtede æg kan sætte sig fast i livmoderen. Æggestokkene indeholder ved fødslen omkring 500.000-100.0000 æg. Efter pubertetens indtræden foregår der en betydelig produktion af østrogen, progesteron og testosteron fra theca-cellerne i ovariet. Kønshormonproduktionen ophører ved menopausen.

Testikler er normalt placeret i pungen og producerer efter puberteten sædceller. Normalt producerer en mand 100-300 millioner sædceller dagligt. Efter pubertetens indtræden produceres der i Leydig-cellerne store mængder testosteron og også østrogen.

• befrugtning hos mennesket
• kønsorganerne
• kønshormoner