simakobu

Simakobuen er eneste art i slægten Simias. Den tilhører de asiatiske bladaber (stammen Presbytini) inden for bladaberne (underfamilien Colobinae) og østaberne (familien Cercopithecidae). Arten er en del af en gruppe, som på engelsk kaldes for odd-nosed monkeys ('aber med særprægede næser'), der også omfatter stumpnæseaberne, kostumeaberne og næseaben.

Simakobuen vejer 7-8,8 kg. Hannerne er ca. 30 % tungere end hunnerne, og deres hjørnetænder er næsten dobbelt så lange som hunnernes. Simakobuen findes i to farvevarianter; den mest almindelige er gråsort, men den optræder også i en lyst brungul form. Begge former har et sort, nøgent ansigt, som er indrammet af en bræmme af hvide hår. Den har en kort opstoppernæse, der minder om stumpnæseabernes næse, et langt kindskæg og en relativt kort hale på ca. 14-16 cm.

Arten lever i regnskov og mangroveskov. På Mentawaiøerne falder der op til 4.000 mm nedbør om året, så der er tale om meget fugtig skov. Simakobuen færdes mest oppe i træerne.

Som andre bladaber er simakobuen vegetar. Den lever af blade, som suppleres med frugt, frø og blomster.

Man ved kun ganske lidt om artens liv i naturen. Den lever i mindre flokke på 3-9 individer. Flokkene indeholder en eller flere hunner og en eller flere hanner, men typisk flere hunner end hanner.

• bladaber
• østaber
• aber