Gammahenfald er en proces, hvorved en ustabil atomkerne afgiver sin overskudsenergi ved at udsende gammastråling, samtidig med at kernen overgår til en tilstand med lavere energi; se radioaktivitet. Som det er gældende for atomer, hvor den typiske energiforskel mellem atomets energiniveauer for lette atomer eller de løsest bundne elektroner måles i elektronvolt (eV), kan en atomkerne befinde sig i forskellige energiniveauer, hvor dog de typiske forskelle er omkring en million gange større end for atomer, dvs. måles i Mega-elektronvolt (MeV). Når et atom henfalder til en lavere energitilstand kan det for eksempel følges af udsendelse af lys i det synlige område, dvs. elektromagnetisk stråling med bølgelængder i området 350-780 nanometer. Ved et gammahenfald fra en atomkerne, hvor energiforskellene er markant større end for atomerne, udsendes der på tilsvarende vis elektromagnetisk stråling, men med en bølgelængde, der således er omkring en million gange mindre, dvs. i omegnen af 10-12 m. Der er ikke klart definerede skillelinjer i termer af bølgelængder mellem for eksempel røntgenstråling og gammastråling, og sidstnævnte har ingen veldefineret nedre grænse, dvs. gammastråling kan i princippet være med vilkårligt kort bølgelængde og vil stadig benævnes gammastråling. Men for typiske laboratoriekilder til for eksempel kalibrering af detektorer, dvs. radioaktive kilder med en anseelig halveringstid, vil den udsendte energi fra gammahenfaldet højst være af størrelsesordenen MeV, svarende til en bølgelængde på 1,2 picometer, 1,2·10-12 m.
Det sker
Afslutningsdebat
Folketingets traditionelle afslutningsdebat er aflyst, fordi der endnu ikke er fundet en ny regering. Debatten markerer afslutningen på det politiske år og skulle have været afholdt den 27. maj.
Danske musikfestivaler
Jelling Musikfestival begynder nu som én af årets første danske musikfestivaler. Sommerens festivaler er i de senere år blevet både flere og mere forskellige.
Ebolavirus
Den nye variant af ebolavirus har indtil videre kostet 130 mennesker livet i DR Congo. Eksperter vurderer, at det kan tage om mod ni måneder at udvikle en ny vaccine mod sygdommen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.