close
Image

Opbygningen af menneskets mave- og tarmkanal. For overskuelighedens skyld er organerne ikke anbragt helt i overensstemmelse med den reelle anatomi, således er fx leveren løftet op i brysthulen, og tyndtarmen forkortet, ligesom en del af bugspytkirtlens indre er blotlagt.

.

Blindtarmen er tyktarmens (colon) første del. Den begynder "blindt" som en pose nede i højre del af bughulen. Omtrent 6–8 centimeter over bunden munder tyndtarmen ind i tyktarmen gennem en ventillignende åbning (valva ileocaecalis, Bauhin's klap). Fra dette sted og opad betegnes tyktarmen colon ascendens. Tæt ved bunden af blindtarmen afgår appendix vermiformis, et kort, tyndt og ligeledes blindt endende tarmstykke, der på dansk (fejlagtigt) ofte betegnes blindtarmen og som kan være sæde for betændelse (appendicitis, "blindtarmsbetændelse").

Faktaboks

Også kendt som
coecum, caecum

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig