Atman, (sanskrit ātman 'selvet', oversættes ofte med 'sjæl'), centralt begreb i indisk religion og filosofi. Atman betegner et evigt, uforanderligt livsprincip, der findes i alt levende. Atman følger uforandret individet fra eksistens til eksistens. Spekulationerne i de vediske ritualtekster (brahmanaerne) om forholdet mellem fænomenerne i vor egen verden (mikrokosmos) og fænomenerne i Universet (makrokosmos) fortsættes i upanishaderne. Her går tænkerne imidlertid videre. De retter deres søgen mod menneskets indre og når til den erkendelse, at menneskets inderste væsen, dets atman, er identisk med verdensaltet, det allestedsvirkende brahman. Tolkningen af atman i de forskellige filosofiske skoler inden for hinduismen er ikke entydig. I advaita, der er en retning inden for vedanta-filosofien, er erkendelsen af atmans fuldstændige identitet med brahman den eneste vej til frelse, dvs. til frigørelse fra kredsløbet med de evindelige genfødsler. Se også vedanta.
Det sker
Afslutningsdebat
Folketingets traditionelle afslutningsdebat er aflyst, fordi der endnu ikke er fundet en ny regering. Debatten markerer afslutningen på det politiske år og skulle have været afholdt den 27. maj.
Danske musikfestivaler
Jelling Musikfestival begynder nu som én af årets første danske musikfestivaler. Sommerens festivaler er i de senere år blevet både flere og mere forskellige.
Ebolavirus
Den nye variant af ebolavirus har indtil videre kostet 130 mennesker livet i DR Congo. Eksperter vurderer, at det kan tage om mod ni måneder at udvikle en ny vaccine mod sygdommen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.