selvskade

Selvskade er et hyppigt fænomen, særligt blandt unge. The International Society for the Study of Self-Injury udarbejdede i 2018 en nu bredt anvendt definition af selvskade, der lyder: ’selvskade er direkte, forsætlig, selvpåført og socialt uacceptabel ødelæggelse af kropsvæv, der medfører umiddelbar fysisk skade og/eller smerte uden intentionen om at tage sit eget liv’. Selvskade er ikke en diagnose i IDC-11, der er det diagnosesystem, som man anvender i Danmark og Europa. Det betyder, at der ikke er diagnosespecifik behandling rettet mod adfærden. Unge, der skader sig selv, gennemfører i ringere grad uddannelsesforløb, og er i højere grad i risiko for at udvikle psykisk sygdom og selvmordsadfærd.

Hyppighed

Tæt på hver femte person i almindelige skolepopulationer (17-18 %) har på et eller andet tidspunkt har skadet sig selv, mens andelen, som skader sig selv mere end 20 gange, er estimeret til 9 % i danske undersøgelser. Hyppigheden stiger blandt unge og unge voksne, når man undersøger grupper med mentale udfordringer og psykisk sygdom. Andelen varierer fortsat meget, men det er påvist, at 50-90 % af personer med personlighedsforstyrrelse eller træk, der minder om personlighedsforstyrrelse, skader sig selv, men adfærden ses også ved anden psykisk sygdom, såsom spiseforstyrrelser, autisme og depression. Tal for selvskade er ikke lette at påvise. De beror hyppigst på spørgeskemaundersøgelser blandt skoleelever, studerende eller patienter, hvilket betyder, at der er udfordringer med definitionerne (direkte, indirekte og digital selvskade) og forståelsen af fænomenet.

Flere køn skader sig selv, men adfærden er dog hyppigst blandt unge piger og kvinder. Der kan være forskel på, hvordan drenge og piger skader sig selv. Piger vender typisk smerten indad og skader sig selv direkte på hud og væv, mens drenge i højere grad reagerer udad med udfarende metoder og risikofyldt adfærd.

Årsager til selvskade

Selvskade er et tegn på mistrivsel og kan forekomme både hos mennesker med og uden psykisk sygdom.

Forskellen mellem ikke suicidal-selvskade og selvmordsadfærd er forventningen om, hvad handlingen afstedkommer og hensigten med handlingen. Unge, som selvskader, oplyser, at de hovedsageligt gør det for at regulere svære følelser. Selvskade tjener således et formål. Udover følelsesregulering kan andre årsager til selvskade også være et forsøg på at kommunikere mistrivsel, straffe sig selv, hævne sig på andre samt spejle adfærd, som man har observeret hos andre i omgangskredsen. Den selvskadende person har således en (muligvis ubevidst) forventning om at få det psykisk bedre ved den fysisk selvpåførte smerte. Dette adskiller sig fra det selvmordstruede menneske, som ligeledes er plaget af svære følelser og forpinthed, men har en anden forventning med handlingen. Det selvmordstruede menneske ønsker ikke at komme af med livet, men med den ubærlige psykiske smerte, og at tage sit eget liv kan derfor virke som den eneste løsning for den selvmordstruede.

Former for selvskade

Der skelnes mellem direkte selvskade, hvor skaden er umiddelbar og giver fysisk skade, som fx buler, blå mærker, sår eller blødning på hud eller væv, og indirekte selvskade, hvor skaden strækker sig over tid, som fx at sulte sig selv. Selvskade by proxy betyder, at man med vilje får andre til at skade sig, og det kan foregå både bevidst og ubevidst. Definitionen på digital selvskade er der uenighed om. Det kan både betyde, at man søger krænkende eller nedsættende kommentarer på egne oprettede profiler, mens andre forstår det at dele fx fotos med fysiske selvskadehandlinger som digital selvskade.

Behandlingsformer

Ved selvskade handler det forebyggende og behandlende arbejde ofte om at give indsigt og forståelse for det at rumme og regulere svære følelser hos den unge og familien. Meget terapi, særligt baseret på kognitive principper, handler om at forstå negative tanke- og handlemønstre, få indsigt i eget følelsesliv og automatiske reaktioner og i tilfældet med selvskade benytte mere hensigtsmæssige strategier, når man oplever svære følelser. Mennesker skader ikke sig selv for at skabe drama eller få opmærksomhed. Tilgangen i selvskadebehandling kan derfor være at undersøge, hvilke situationer og følelser, der opleves ubehagelige og svære at rumme, for derefter at introducere alternative, mere hensigtsmæssige strategier.

Evidens for, at behandling af selvskade virker

Selvskade er ikke en sygdom, men en adfærd. Der er derfor begrænset evidens for specifik behandling rettet mod adfærden. Der er nu påvist evidens i store oversigtsartikler for Dialektisk adfærdsterapi (DAT). DAT er et intensivt og ressourcekrævende behandlingsprogram for både patient og klinik. Først afdækkes personens motivation i et kort forløb. Derefter går personen i både gruppeterapi og individuel terapi. For unge drejer det sig om et 20-ugers forløb, mens voksne typisk går i behandling i 52 uger. Terapien følger en manual og forældre til unge selvskadende tilbydes også forældregruppe. Denne meget ressourcekrævende behandling tilbyder man til personer med tilbagevendende selvskade, selvmordsadfærd og ofte et lavt funktionsniveau, som betyder, at man ikke kan følge et uddannelsesforløb eller have et almindeligt ungeliv. Det er således ikke et tilbud, der gives til unge i de tidlige faser af selvskade.

Netop manglen på behandling samt behovet for en tidlig og let tilgængelig indsats har ledt til, at internetbaserede interventioner inkl. apps, såsom SAFE, er blevet foreslået. Oversigtsartikler fra 2020 og frem af onlineinterventioner viser, at de accepteres af både unge og forældre, at de kan bruges uden for mange tekniske udfordringer eller nedbrud, og at der er en tendens i retning mod mindre selvskade ved brug. Men måske vigtigst af alt, er de sikre at anvende og forværrer ikke situationen. Dette har ledt til, at et forskerhold på Karolinska Institutet i Sverige har udviklet et internetbaseret terapiforløb tilpasset unge, som beror på kendte kognitive og mentaliseringsbaserede terapeutiske principper og netop adresserer følelsesregulering. Terapien hedder Internet-delivered Emotion Regulation Individual Therapy for Adolescents (IERITA), og tilbydes online samt støttes af en terapeut. Der er moduler til både den unge og forældre. Foreløbige undersøgelser viser, at IERITA mindsker selvskade, netop ved at forbedre evnen til at regulere svære følelser. I 2025 blev IERITA testet i Danmark.

Hjælp at hente

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade tilbyder hjælp og støtte til mennesker berørt af selvskade og til pårørende på deres hjemmeside
Børnetelefonen 116 111
Livslinien 70 201 201
Psykiatrifonden 39 25 25 25
SAFE app

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Selvskade

Britt Reuter Morthorst

Seniorforsker, lektor, Københavns Universitet