Mende, vestafrikansk folkegruppe på ca. 1,5 mio., der fortrinsvis lever i Sierra Leone, en mindre del dog i Liberia. Mendefolket ernærer sig som jordbrugere med ris som basisafgrøde og med kakao, jordnødder og ingefær som handelsvarer. De bor i landsbyer og er fordelt på ca. 60 høvdingedømmer. Hemmelige selskaber, poro for mænd og sande for kvinder, spiller en meget stor rolle ved at sætte normer for bl.a. almindelig optræden, seksuel adfærd, krigskunst og brugen af jord. Mendefolkets religion omfatter troen på en højeste, skabende gud, på forfædrenes ånder og på naturguder; desuagtet er mange mender nu samtidig kristne eller muslimer.
Det sker
Jeff Landry
Præsident Donald Trumps særlige udsending for Grønland, Jeff Landry, er i Nuuk. Besøget sker i forbindelse med erhvervsmessen Future Greenland, der afholdes den 19.-20. maj.
Honningbier
Et lunt efterår, et koldt forår og en invasiv mide er årsag til markant færre honningbier end sædvanligt for årstiden.
Ebolavirus
Ebolavirus er en virus, der typisk forekommer i Afrika omkring ækvator. Den findes hos flagermus, som kan sprede smitte blandt mennesker, der ikke er immune.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.