kontemplation

Kontemplation betyder i dagligsproget betragtning eller tankefuld fordybelse. I studiet af mystik er kontemplation den dybe meditation, der tænkes at nå al virkeligheds inderste kerne og yderste konsekvens, det som i filosofien kaldes det absolutte.

Selve dette gennembrud er kortvarigt og begrænses ikke af nogen sansning eller nogen konkret forestilling. Mystikeren oplever i ét nu at være ét med altings høje udspring; nogle kalder det Gud, andre sandhed, virkelighed eller det, som er. I gennembruddet forenes den, der oplever, med det, der opleves. Selv om oplevelsen ikke er konkret, fylder den mystikeren helt og levner ikke plads til andet. Mange mystikere opfatter derfor det åndelige gennembrud som en egentlig transformation af mennesket, en faktisk befrielse, en frelse eller en udødelighed.