Cirkusbasilikaer er arenaformede basilikaer, der blev opført primært af den romerske kejserfamilie på deres private jorde i første halvdel af 300-tallet e.Kr. Et særlig kendt eksempel er den gigantiske martyrbasilika Sant'Agnese fuori le Mura, opført over katakomberne med helgeninden Agnes' grav.
Det er blevet foreslået, at arenaformen på de store basilikaer blev valgt for at symbolisere de arenaer, romerske skuepladser, hvor mange martyrer menes at være døde; men dette er i dag meget omdiskuteret blandt arkæologer.
Uanset deres forms betydning var cirkusbasilikaerne imponerende monumenter, mellem 65 og næsten 100 meter lange, med enorme vinduer og bronzetage. Både arkæologiske og skriftlige kilder tyder på, at deres interiør var dekoreret med mosaikker, marmor, fresker, liturgiske kar og lamper i ædelmetaller. Deres gulve var fyldt med grave, ofte i flere lag. I forbindelse med basilikaerne opførte Roms aristokrater store mausoleer.
Basilikaerne var dog ikke kun kirkegårde, men husede sandsynligvis også lejlighedsvise kristne ceremonier og mindehøjtideligheder for de døde. Derudover beretter skriftlige kilder (om end ikke alle er lige troværdige) om, hvordan biskopper holdt hof i basilikaerne, hvordan de døbte troende og hvordan Roms kristne brugte basilikaerne til religiøse og semipolitiske møder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.