Tarragona

Tarragona, antikkens Tarraco, var oprindelig en keltiberisk bosættelse. I 200-t. f.Kr. blev den erobret af romerne og var et vigtigt romersk støttepunkt under 2. Puniske Krig. Under Cæsar blev byen romersk koloni, og kejser Augustus gjorde den til det administrative centrum for provinsen Hispania Citerior (senere Tarraconensis). Betydelige levn fra den romerske periode står i dag tilbage, hvilket er grunden til udnævnelsen som UNESCO Verdensarv. De ældste dele af bymuren stammer fra 200-t. f.Kr. Af offentlige bygninger findes endvidere bl.a. forum, et teater og et amfiteater. 4 km NV for byen står en velbevaret akvædukt og 6 km NØ for byen den såkaldte Scipionernes Grav.

Fra år 475 til 712 var byen under visigotisk overherredømme og fra omtrent 714 til 1118 under arabisk. Efter den kristne generobring blev Tarragona en del af kongedømmet Aragonien. Flere krige i 1600- og 1700-tallet, bl.a. Den Spanske Arvefølgekrig, gik hårdt ud over byen, som hver gang blev sat årtier tilbage i udvikling. I forbindelse med Den Spanske Uafhængighedskrig blev Tarragona først erobret af franskmændene i 1811 og efterfølgende ødelagt i 1813, da Napoleons tropper forlod byen igen i krigens afsluttende fase.

Som en del af den administrative reform i 1833 blev byen hovedstad i provinsen af samme navn. Genopbygningen i det 19. årh. var langsom, men efterhånden førte indtægterne fra handel med især vin dyrket i byens store opland til en økonomisk opblomstring i den anden del af århundredet.

Selv om byen under Den Spanske Borgerkrig lå i den republikanske zone næsten hele krigen, blev byen alligevel bombet flere gange, og ødelæggelserne var anseelige efter krigen. Først med de økonomiske reformer af Francoregimet i slutningen 1950erne tog den økonomiske udvikling fart og den petrokemiske industri voksede frem.

De vigtigste monumenter i Tarragona er fra antikken, og da den moderne by ligger ovenpå den antikke by, er mange af dem kun delvist tilgængelige. Men i byen finder man over ti seværdigheder forbundet med antikken og især romertiden. De mest imponerende er amfiteatret og akvædukten, som giver et indtryk af, hvor stor og vigtig byen var i romertiden. Men man kan også få et spændende indblik i den civile romerske arkitektur ved at besøge den romerske villa Els Munts cirka 13 km NØ fra byen eller det senromerske byområde Del Francolí, som er blevet afdækket i forbindelse med bygningen af indkøbscenteret Parc Central og kan besøges via parkeringskælderen under dette. Det Nationale Arkæologiske Museum i Tarragona er bestemt et besøg værd, da det samler de mest imponerende fund fra hele området.

Selv om mange af byens træk kan relateres til romertiden, er den gamle bydel altovervejende præget af middelalderen og senere perioder. Først i 1870erne begyndte byen at vokse ud over bymuren, som i alt væsentligt var fra Romertiden. På det højeste punkt i byen, hvor der tidligere lå et romersk tempel, en visigotisk kirke og en arabisk moske, ligger Katedralen, som er viet til Skt. Thecla og er et romansk/gotisk bygningsværk påbegyndt i slutningen af 1100-tallet og indviet i 1331.

Udover traditionelle catalanske retter som ’pan amb tomaquet’, ristet brød med tomat som spises til morgenmad, er Tarragona mest kendt for fisk og skaldyr og sovsen ’romesco’, som serveres til kød, grønt og fisk. Sovsen laves på en base af bagte tomater og hvidløg som blandes med brød og stødte, ristede mandler eller hasselnødder. Det hele smages til med olivenolie, eddike, salt og peber.

Tarragona er også kendt for vaffelrør, ’neules’, med cremet fyld af forskellig slags, og meget varierede former for nougat, ’torron’. Begge dele er især populære i juletiden.

Chartreuse, som de fleste forbinder med Frankrig og munkeordnen af samme navn, regnes ikke desto mindre som en berømt lokal likør i Tarragona. Den er blevet produceret i over 400 år i en gul og en grøn variant. Men mellem 1903 og 1989 blev Chartreuse fremstillet i Tarragona af franske karteusermunke efter munkeordnens udvisning fra Frankrig og blev således en del af den lokale populærkultur.