KB

KB blev ifølge klubbens egen, meget velbeskrevede historieskrivning stiftet i bogtrykkerfamilien Levisons hjem i Snaregade 10 i det indre København i 1876. Initiativtagerne var en kreds af unge kontorfolk og studenter, blandt dem bogtrykkersønnen Vilhelm Frederik Levison (1854 – 1888), som blev klubbens første formand. Formålet var ifølge de første love ved boldspil at skaffe medlemmerne en sund legemsøvelse og en behagelig adspredelse.

De første tre år blev der udelukkende spillet langbold, et gammelt boldspil, som klubben selv definerer som en forløber for baseball. Banen var Blegdamsfælleden, som senere blev til Fælledparken på Østerbro i København.

Fodbolden blev præsenteret offentligt for første gang søndag 7. september 1879 på Eremitagesletten nord for København.

Cricket kom på programmet omkring samme tid. Spillet var nået til KB via Sorø Akademi og var op gennem 1880’erne klubbens dominerende boldspil. I 1883 blev de første tennisslag slået på Rosenborg Eksercerplads, og KB var dermed den første klub, der indførte tennis i Danmark. Landets første større tennisturnering blev afviklet i KB i 1889 med 16 deltagere.

Påstanden om, at KB er kontinentets ældste fodboldklub, nuanceres af klubben selv. Der er nemlig to tyske og en hollandsk klub, der er stiftet på nogenlunde samme tid som KB. Argumentet for KB som det europæiske kontinents ældste fodboldklub er, at de ældre tyske foreninger begyndte som politiske foreninger eller gymnastikklubber og først senere fik fodbold på programmet.

KB’s betydning for dansk idræt rakte langt ud over spillet på banen. Frederik Joachim August Markmann (1848-1927), klubbens formand 1880-83 og dens første æresmedlem, tog i 1889 initiativ til stiftelsen af DBU og var unionens formand 1889-90. Han var oprindelig cricket- og tennisspiller, og hans argument for at lade fodbolden indgå i unionen var, at spillet egnede sig som vintertræning for cricketspillerne.

Ludvig Sylow (1861-1933) meldte sig ind som 18-årig i 1879, var formand for KB i to omgange, DBU-formand 1911-18 og medlem af FIFA’s første bestyrelse.

Som medstifter af Stævnet i 1904 var KB med til at arrangere de årlige opvisningskampe mod professionelle klubber fra England og Skotland. Stævnekampene ebbede ud i 1960’erne, og samarbejdet blev formelt afviklet i 1979.

Der blev spillet om danmarksmesterskabet i fodbold første gang i sæsonen 1912-13, og KB blev den første mester. Klubben vandt derpå fire af de fem første mesterskaber – 1913, 1914, 1917 og 1918 – mens turneringen i 1915 blev aflyst på grund af Første Verdenskrig.

Klubbens store profil i disse år var Nils Middelboe (1887-1976), der fra 1903 vandt flere københavnske mesterskaber med KB, inden han 10 år senere rejste til England. Her spillede han for Chelsea frem til 1922 og regnes som den første ikke-britiske spiller i klubbens historie. Han fortsatte i engelsk fodbold til midt i 1920’erne, men optrådte som amatør fortsat under KB’s navn, når han spillede landskamp for Danmark.

Blandt hans holdkammerater var angriberen Poul „Tist“ Nielsen (1891-1962), der tilbragte hele sin karriere i KB og vandt seks danmarksmesterskaber med klubben. Han var landsholdsspiller fra 1910 til 1925 og deler med 52 mål i 38 kampe fortsat rekorden som Danmarks mest scorende landsholdsspiller med Jon Dahl Tomasson. En rekord som Tomasson indædt jagtede i de sidste år af sin landsholdskarriere og akkurat tangerede under VM i 2010.

Fra 1930, hvor mesterskabet blev afgjort i en landsdækkende 1. division, hørte KB uafbrudt hjemme i den bedste række, og efter Anden Verdenskrig fulgte klubbens stærkeste periode med guld i 1948, 1949 og 1950. I den periode var KB klubben, som de andre orienterede sig imod med de andre københavnerklubber B93, Frem og AB som de største konkurrenter. Indtil AGF’s mesterskab i 1955 var der ingen klub uden for København, som havde vundet mesterskabet.

Netop derfor var det nærmest en sensation, da KB i klubbens 75-års jubilæumsår rykkede KB ned for første gang nogensinde i foråret 1951. Nedturen varede kun ét år. KB gik ubesejret gennem 2. division i 1951-52 og vandt mesterskabet igen i 1952-53.

I 1924 købte KB en stor grund på sydsiden af Peter Bangs Vej på Frederiksberg, og i løbet af de følgende år fik klubben sit eget anlæg. Det er fortsat her, at både KB og FC København hører til. Her opførtes i 1938 K.B. Hallen. Anlægget rummede foruden den store hal både svømmebassin, badmintonhal og tennishal og blev ved åbningen omtalt som Nordeuropas største, privatejede idrætsanlæg.

K.B. Hallen fik hurtigt en rolle langt ud over idrætten. Winston Churchill talte her ved sit besøg i Danmark 11. oktober 1950, hallen var i årtier dansk håndbolds nationalarena, og som koncertsal lagde den gulv til koncerter med tidens største navne som Duke Ellington, Louis Armstrong, The Rolling Stones, Bob Dylan og Led Zeppelin. The Beatles gav i 1964 to, historiske koncerter i hallen. De var gruppens eneste optrædener nogensinde i Danmark. Hallen brændte ned 28. september 2011 kort efter, at den var blevet fredet. En ny hal blev bygget på samme sted og indviet syv år efter nedbrændingen i 2018.

På fodboldsiden blev KB’s dominans mindre i 1950’erne, som særligt blev domineret af stærke, jyske klubber fra AGF og Esbjerg, men KB vandt danmarksmesterskabet igen i 1968, 1974 og 1980 og tog i 1969 sin eneste landspokaltitel. Finalen i den mindre af de to, landsdækkende turneringer har været lidt af en fjende for KB. Klubben har tabt fem pokalfinaler ud af de seks, den har deltaget i: i 1958, 1961, 1965, 1966 og 1984. På holdet, der vandt guld i 1980, stod blandt andre angriberen Hans Aabech (1948 – 2019) og landsholdsmålmanden Ole Qvist.

Da DBU i 1978 indførte betalt fodbold i Danmark, kom KB som traditionsbunden amatørklub aldrig for alvor med i den nye professionelle virkelighed. Andre mere driftige klubber overhalede den simpelthen, og 1980’erne blev domineret af AGF og fremadstormende Brøndby IF, som fra 1992 skulle blive FC Københavns helt store rival.

I 1982 rykkede KB ud af den bedste række, og i resten af årtiet blev klubben et såkaldt elevatorhold mellem de to øverste divisioner med skiftende op- og nedrykninger. Sidst i 1980’erne indledtes fortrolige forhandlinger mellem KB, B 1903, Frem, Lyngby og Fremad Amager om at samle kræfterne i ét stort københavnsk hold med et moderne stadion som hjemmebane. Kun KB og B 1903 blev tilbage i forhandlingerne om en fusion eller en overbygning.

Beslutningen om at lave en elitesatsning på de to klubber blev truffet på en ekstraordinær generalforsamling i KB 4. oktober 1991; DBU godkendte planerne dagen efter. KB’s sidste kamp på divisionsniveau blev spillet 17. november 1991 på Frederiksberg Stadion, hvor holdet tabte 1-2 til B 1913 foran 215 tilskuere.

F.C. København blev etableret med virkning fra 1. juli 1992 med den tidligere landsholdsangriber Harald Nielsen som bestyrelsesformand. Konstruktionen indebar, at det nye hold spillede på B 1903’s superligalicens, mens KB’s divisionshold blev tvangsnedrykket til Danmarksserien. F.C. København vandt mesterskabet allerede i debutsæsonen 1992-93 og har siden 00’erne været en drivende kraft i dansk topfodbold.

Overbygningen omfattede alene et førstehold, mens al øvrig aktivitet fortsatte uændret i moderklubberne. KB består derfor fortsat som en stor selvstændig forening med et væld af børne- og ungdomshold med anlæg på Peter Bangs Vej og Jens Jessens Vej til de større og på Pile Allé ved bunden af bakken op mod Zoologisk Have til de mindste. F.C. Københavns hold træner på KB’s anlæg, og klubbens bedste ungdomshold har siden 2009 kunnet spille under FC København-navnet. KB’s bedste seniorhold i fodbold spiller i dag i de københavnske serierækker.

Cricketafdelingen er blandt landets mest vindende med 27 danmarksmesterskaber, og tennisafdelingen er en af landets største; KB fejrede sit 150-års jubilæum i 2026 ved blandt andet af lancere en FCK-trøje i de klassiske hvide og blåstribede KB-farver. Den blev enormt populær blandt både FC Københavns tilhængere og udenlandske samlere.