Foix

Her er spor af mennesker fra forhistorisk tid blandt andet med graveringer i huler, der forestiller heste. Fra den romerske periode har man fundet mønter og skår fra amforaer, men hverken spor efter beboelse eller militær.

Man har fundet seksten guldmønter fra merovingertiden med indskrifterne "CASTRO FVS., FVC., FVSI, og FVSCI" forskellige steder i Frankrig, og der er enighed om, at disse indskrifter henviser til Foix (Castro Fuxi). Det indikerer, at der på dette tidspunkt lå en borg eller en befæstet lejr (et castrum) i Foix. Placeringen er dog ukendt.

I 849 blev Saint-Volusien-klosteret grundlagt ved sammenløbet af floderne l'Arget og l'Ariège, og i 900-tallet blev der bygget et slot her. Det var grundlaget for byudviklingen. Den første omtale af borgen findes i Roger den Ældre's testamente fra 1002. Han testamenterede jorden og borgen i Foix til sin søn. Selvom de ældste bygningsrester, der findes i dag, er fra 1100-tallet, så formodes den ældste del af borgen også at have ligget på toppen af klippen. I samme periode begyndte befæstningen af byen Foix. Det var en solid fæstning, der modstod Simon 4. de Montforts gentagne angreb mellem 1211 og 1217 under Albigenserkorstoget.

I 1272 genoptog greven af Foix sin ekspansion, og Filip den Dristige, konge af Frankrig, stod derfor i spidsen for en ekspedition mod byen. Greven betroede ham borgen for at købe sig tid, idet han vidste, at kongen kun kunne sikre grænsen med hans hjælp. Derfor gav kongen ham også hurtigt alle de rettigheder, som han tidligere havde frataget ham, tilbage. Efter foreningen af grevskaberne Béarn og Foix fungerede byen primært som garnisonsby fra 1290.

Religionskrigene kom også til Foix, og i 1536 begyndte de første reformerte at prædike i byen. I 1579 ødelagde de kirken i Montgauzy, og i 1581 klosterkirken Saint-Volusien. Året efter blev Foix generobret af katolikkerne. Henrik 4., der blev fransk konge i 1589, fordi han afsluttede de blodige religionskrige, var i 1572 blevet konge af Navarra som Henrik 3. Hans mor, Jeanne, var datter af Henrik 1., greve af Foix-Béarn, der døde i 1555, og grevskabet gik til hendes søn. Han indlemmede det i Frankrig, da han i 1589 blev konge her.

Den senere historie er mindre markant.

Foix ligger ved foden af Pyrenæerne og deler derfor kulinariske specialiteter med andre steder i området.

Herfra kommer blandt andet de faste oste Tomme de Pyrénées og Bethmale.

Hverdagsretter for de mange gennem århundreder: kålretten Azinat, der findes i mange versioner, med eller uden kød, og Mounjutado, der er den lokale udgave af bønneretten Cassoulet.

Hvad angår det søde, så er specialiteten Flocons d’Ariège, der minder om snefnuggene, der dækker Pyrenæernes bjerge om vinteren, da de er runde og hvide. En hvid sprød marengs dækker en kerne af en blød hasselnøddepraline.

• Pyrenæerne
• Albigenserkorstoget
• Henrik 4.
• Tour de France