-vang

Orddelen -vang er et almindeligt forekommende efterled i danske stednavne. Ordet kan også indgå som forled i sammensatte navne, som fx i Vangede, der har gammeldansk with 'skov' som efterled. Vang-navne kan også være usammensatte, Vang, og i bestemt form Vangen.

I det ældste lag af navne fra vikingetiden betyder vang 'dyrket agerjord'. En yngre betydning 'afgrænset område, indhegning' er mest almindelig og er forbundet med vangebrug i dyrkningsfælleskabets tid. Vang forekommer i sidstnævnte betydning i navne som fx Fjelstervang og Kvong, hvis forled er henholdsvis gammeldansk *fialstær 'skjul' og dyrebetegnelsen ko.

Efterleddet forekommer i nordsjællandske navne med den specifikke betydning 'indhegnet skov' i navne som Egebæksvang og Gadevang. I et stort antal marknavne indgår vang i betydningen '(del af) bymark' eksempelvis i navne som Østervang og Vestervang, der forekommer mange steder.

Vænge, der også ofte indgår i stednavne, er afledt af vang og betyder 'afgrænset område/jordstykke, der ligner en vang'. Et vænge blev anvendt til andre specifikke formål end dyrkning af afgrøder, fx skov og dyrehold.