fentanyl

Fentanyl tilhører en gruppe af stoffer, som er meget kraftige syntetiske opioider. Til stofklassen hører også de endnu stærkere sufentanil og carfentanil, som er tusind gange stærkere end morfin, samt remifentanil og alfentanil. Carfentanil anvendes til at bedøve meget store dyr som elefanter og næsehorn. Alle stofferne er afhængighedsskabende og dødelige i lave doser.

Kemisk indeholder stofklassen en seksledet ring (piperidin) med en amin, der er protoneret ved fysiologisk pH og dermed positivt ladet. Endvidere har alle stofferne en seksledet aromatisk ring (benzenring). Disse to strukturelementer er vigtige for receptorernes genkendelse af stofferne, de kan også findes mange andre opioider, såsom morfin og kodein.

Fentanyl er en agonist på de opioide receptorer og kan dermed aktivere receptorerne. Fentanyl virker selektivt på my-opioid-receptorer (μ) og mindre på kappa- (κ) og delta-opioid-receptorer (δ). Ligesom morfin er det en fuld agonist, der kan aktivere receptorerne helt. Det er også lige så potent og aktiverer receptoren ved ca. samme koncentration som morfin. Forskellen i fentanyls styrke i forhold til morfin ligger bl.a. i, at fentanyl er meget hurtigtvirkende. Det skyldes formentlig, at det er mere fedtopløseligt (lipofilt) end morfin. Heroin er også mere lipofilt og hurtigtvirkende end morfin.

Fentanyl er 75–100 gange stærkere end morfin og meget hurtigtvirkende ligesom heroin. Stoffet har derfor et stort misbrugspotentiale, og i det seneste årti har de syntetiske opioider overhalet heroin i forbrug og antallet af dødsfald som følge af overdosis. Det skyldes, at fentanyl er meget billigt og nemt at fremstille, men også at det er meget stærkere end heroin og morfin, og at der derfor skal bruges mindre stof for at få en effekt.

Det medfører dog en meget større risiko for dødsfald, da den dødelige dosis også er meget mindre. Desuden er modgiften naloxon mindre effektiv ved fentanylforgiftning end ved morfinforgiftning. Den dødelige effekt skyldes, at fentanyl blokerer lungernes muskler og dermed vejrtrækningen.

Fentanyl blevet første gang syntetiseret i 1959 af den belgiske kemiker Paul Janssen (1926-2003), som grundlagde medicinalvirksomheden Janssen Pharmaceuticals (nu Johnson & Johnson). Fentanyl blev senere udviklet som lægemiddel, da han testede forskellige stoffer for aktivitet på de opioide receptorer. Håbet var at finde stoffer, der virkede hurtigere og havde færre bivirkninger som afhængighed, der kunne bruges som erstatning for lægemidlet meperidin.

Det lykkedes med fentanyl at finde at hurtigtvirkende stof, der dog, som andre opioider, også er afhængighedsskabende. Stoffet kom på markedet i 1968 under navnet Sublimaze®. Senere er andre anvendelser i form plastre og slikkepinde med fentanyl blevet godkendt som hurtig smertestillende behandling.

Janssen opfandt i samme periode loperamid, også kendt som Imodium®, der også virker på de opioide receptorer men ikke kommer ind i hjernen.

Fentanyl findes i flere former, fx tabletter, væske, plastre og næsespray. Fentanyl bruges intravenøst, hvor væsken gives i et drop, i forbindelse med generel anæstesi (narkose), som smertestillende efter en operation og som smertelindring hos patienter, der er indlagt på intensivafdelinger.

Fentanyl har de samme bivirkninger som andre opioider. Hyppige bivirkninger er:

• kvalme
• opkastning
• kløe
• forstoppelse

• opioider
• morfin
• morfinstoffer og smertebehandling
• skadelig brug af rusmidler
• rusmiddelafhængighed
• opioidkrisen i USA