agersnegle

Både almindelig agersnegl og net-agersnegl er almindelige og vidt udbredte i hele Danmark. De lever på fugtige steder, langs vandløb, på marker og enge, i gartnerier og haver, hvor de kan optræde som skadedyr på afgrøder som grøntsager og jordbær. Net-agersneglen kan også æde døde orme, svampe og lignende. Der er beskrivelser fra 1840'erne af, hvordan agersnegle ødelagde unge rugplanter på markerne, og at sneglene kunne bekæmpes ved at slippe ænder eller kalkuner løs på markerne.

Som alle landlevende lungesnegle er agersneglene hermafroditter. De kræver dog gensidig parring for at kunne forplante sig. Æggene lægges, hvor de er beskyttet mod frost og udtørring, fx i kompostbunker. De er kugleformede, gennemsigtige og ca. 2 mm i diameter.

Ud over almindelig agersnegl og net-agetsnegl findes der yderligere to arter af agersnegle i Danmark: glatsnegl (Deroceras laeve), som er rødbrun, kun ca. 20 mm lang, og lever på sumpede steder, og Deroceras invadens, der først blev beskrevet i 2011 og derfor ikke har fået et dansk navn endnu. Tidligere blev Deroceras invadens identificeret som en art fra Middelhavet, Deroceras caruanae eller Deroceras panormitanum. Den er ret sjælden og kendes mest fra drivhuse og kirkegårde og er formodentlig kommet til Danmark med planter fra udenlandske planteskoler.

• snegle
• lungesnegle