Red Hot Chili Peppers er et amerikansk rockband.
Bandet er dannet i 1983 af blandt andre sangeren og rapperen Anthony Kiedis (f. 1962) og bassisten Michael "Flea" Balzary (f. 1962).
Bandet blev forbillede for en hel bølge af orkestre, der efterlignede dens energiske fusion af rap, hardcorepunk, heavy metal og funk.
Red Hot Chili Peppers markerede sig med deres andet album, Freaky Styley (1985), og en sceneoptræden, præget af blandt andet grov humor, vildskab og mandestriptease.
Gruppens internationale succes kom med albummet Blood Sugar Sex Magik (1991) og den atypiske ballade herfra, Under The Bridge. På trods af flere udskiftninger har Red Hot Chili Peppers mest opretholdt en høj profil, fx med albummene Californication (1999) og Stadium Arcadium (2006).
Red Hot Chili Peppers er et populært liveorkester.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.