Når folkeskoleelever undervises i dansk og matematik, stilles der særlige krav til blandt andet timetal og undervisernes kompetencer.
Men ifølge en ny undersøgelse fra Rigsrevisionen har Undervisningsministeriet ikke fulgt op på, om kravene rent faktisk bliver opfyldt.
Undersøgelsen får nu Statsrevisorerne til at kalde ministeriets opfølgning "meget utilfredsstillende".
- Det er bekymrende læsning, lyder det fra Statsrevisorernes formand, Mette Abildgaard (K).
Undersøgelsen viser blandt andet, at 39 procent af skolerne ikke lever op til kravet om antal dansktimer, og for matematiktimer er der 48 procent af skolerne, der ikke opfylder kravet.
Når det kommer til, om underviserne har de rette kompetencer, viser undersøgelsen, at kun 41 procent af skolerne lever op til kravene i dansk, og kun 34 procent af skolerne lever op til det i matematik.
Tallene fra Undervisningsministeriets egen opgørelse for skoleåret 2022/23 ligger en del højere, hvilket ifølge Statsrevisorerne viser, at ministeriet for en væsentlig del af skolerne har overvurderet, hvor stor en del af undervisningen der faktisk er blevet varetaget af en lærer med undervisningskompetencer.
Planlægning og udførelse hænger ikke sammen
Undervisningsministeriets tilsyn baserer sig i dag på den undervisning, som skolerne planlægger, og ikke den der faktisk udføres, hvilket ifølge Mette Abildgaard er problematisk.
- Når skoleåret er gået, og man ser på, om man har haft nok timer og undervisere med de rette kompetencer, er der ikke blevet leveret, siger hun.
I undersøgelsen har Rigsrevisionen brugt data fra Aula, der er den digitale kommunikationsplatform for forældre, medarbejdere og børn på landets skoler. Mette Abildgaard opfordrer Undervisningsministeriet til fremover at bruge data fra samme platform.
- Den data viser, hvad der faktisk er afviklet af undervisningstimer. Det undrer os meget, hvorfor man ikke gør brug af den data, der ligger tilgængelig i ministeriet. Det har også betydet, at man har givet politikerne nogle tal for, hvad der er planlagt, som viser sig at være meget langt fra det, der er gennemført, siger hun.
Tilbage i 2018 kom Statsrevisorerne med en lignende kritik af ministeriet.
- Der er ikke sket alverden på det område siden hen, og derfor retter vi den her kritik igen og peger også på, at data eksempelvis kunne tages fra Aula, siger hun.
Bekymret for betydningen
Undersøgelsen skaber bekymring hos Mette Abildgaard, der frygter, hvilken betydning det kan have for eleverne fremadrettet.
- Det er i særdeleshed bekymrende, når man tænker på, at mere end hver tiende elev forlader folkeskolen uden at bestå enten dansk, matematik eller begge fag. Det er jo forudsætningen for mange andre fag, at man klarer sig godt i dansk og matematik, siger hun.
Undersøgelsen fra Rigsrevisionen viser, at en del skoler er så langt fra at overholde timetalskravet i dansk og matematik, at en elev, der afslutter folkeskolen på en af disse skoler, vil miste cirka 33 ugers undervisning i de to fag i løbet af sin skoletid, hvilket svarer til næsten et helt skoleår.
- Det, at undvære et helt års undervisning, har selvfølgelig betydning for de kompetencer, man får tilegnet sig. Det har betydning for, om man kan klare sig på en ungdomsuddannelse og siden hen på en videregående uddannelse eller anden uddannelsesvalg. Så det sætter sig jo hele vejen op i vores uddannelsessystem, siger Mette Abildgaard.
To måneder til konkrete svar
Rigsrevisionen og Statsrevisorerne anbefaler, at Udenrigsministeriet sikrer sig viden om de reelt gennemførte timer, og at de sikrer sig, at de kan vurdere, hvor stor en andel af undervisningen der reelt er varetaget af lærere med undervisningskompetencer.
Derudover giver Statsrevisorerne den nye undervisningsminister, Magnus Heunicke (S), to måneder til at svare på hvordan ministeriet vil rette op på problemerne.
Heunicke kom dog allerede med en kommentar til undersøgelsen i dag i P1 Orientering, hvor han udtaler, at kritikken er berettiget.
- Vi har en krise i folkeskolen, når det handler om, hvorvidt vores elever lærer de helt grundlæggende færdigheder. Vi ved, at det hænger tæt sammen med, om de har de timer, de skal have, og at de har uddannede lærere, lyder det.
Ifølge ministeren kommer undersøgelsen med rigtig god timing, fordi den nye regering vil give folkeskolen et "markant løft".
- Vi skal have flere uddannede lærere til vores børn i skolen. Vi skal have løftet fagligheden, og det koster nogle penge, og vi er også klar til at sætte handling bag ordene, siger han.
