close
Image
Polarulvens udbredelse strækker op i de barske områder langt nord for polarcirklen.

Polarulven er en hvid underart af den grå ulv, der lever i arktisk Canada og Nordøstgrønland. I Nordøstgrønland oplever den sværere livsbetingelser end noget andet sted i sit verdensomspændende udbredelsesområde, og det afspejles af, at den her har større leveområder end noget andet sted. Man har estimeret, at der i Nordøstgrønland højst findes én ulv per 3745 km2 (et areal større end Fyn). På Nordamerikas tundra har man set ulveflokke på op til 40, men i Nordøstgrønland er flokstørrelsen om vinteren i snit kun 2,6 individer. Ulvene her færdes oftest i par eller alene, og flokke på over fire er sjældne.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Canis lupus arctos (underart)

Også kendt som

Arctic wolf (engelsk)

I højarktis udgøres polarulvens kost primært af fire arter: Rensdyr, moskusokse, arktisk hare og halsbåndlemming. Mange steder er rendsyr og især deres kalve øverst på menuen, men da renen sjældent forekommer i Nordøstgrønland, har polarulven her i stedet specialiseret sig i moskusokser, og den er en effektiv jæger af de store dyr, selv fuldvoksne og stærke individer.

Andre steder kan grå ulve få op til 11 hvalpe per kuld, men polarulven i Nordøstgrønland får i snit kun 2 unger ad gangen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig