Lineation, (af lat. lineatio 'linjering', af linea 'linje'), bjergartsstruktur, hvor mineraler eller partikler, ansamlinger af samme og andre elementer i bjergarten har en foretrukken lineær udbredelse. Strukturen kan optræde såvel i sedimentære som i magmatiske bjergarter, men er især udviklet i deformerede metamorfe bjergarter, hvor den næsten altid optræder sammen med en foliation. I sedimentære og magmatiske bjergarter repræsenterer lineation en fossil strøm- eller flyderetning, som enten er parallel med eller vinkelret på lineationen. Langstrakte mineraler eller partikler vil ligge parallelt med strøm- eller flyderetningen, mens lineationer som strømribber i sedimenter og foldestrukturer i lava-overflader vil være udviklet vinkelret herpå. Deformerede metamorfe bjergarter udviser en række lineationstyper, der er resultatet af: 1) en retningsbestemt mineralvækst og 2) en foretrukken orientering af små folderygge og strakte mineraler eller bjergartsindeslutninger. Lineationer frembringes også ved skæring af et lagplan med skifrighed. Forkastningsflader viser ofte en lineær stribning, der er relateret til forskydningsbevægelsen langs fladen.
Det sker
Dolly Parton
Dolly Parton døde den 25. august, 80 år gammel. Hendes karriere inden for country- og popmusikken varede i flere årtier, og hun regnes for en af de største sangere og sangskrivere i countrymusikkens historie.
Sukkerroer
Nakskov Sukkerfabrik lukker efter 144 år sin sukkerproduktion. Omkring 150 stillinger forventes at blive nedlagt. Dansk eksport af sukker fra sukkerroer har været faldende i en årrække.
Harald 5.
Harald 5., konge af Norge, er indlagt i behandling for blodsygdommen hæmolytisk anæmi. Den 89-årige norske regents tilstand meldes forværret over weekenden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.