Kronhjorten er en af verdens største hjortearter. Den er vidt udbredt i Europa og findes også i Danmark. Navnet skyldes hannernes imponerende gevir.
Cervus elaphus
krondyr; red deer (engelsk)
Kronhjorten hører til slægten Cervus inden for de egentlige hjorte (familien Cervidae). Den placeres i stammen Cervini, hvor man også finder bl.a. dådyr, axishjorte og sambarhjorte.
Tidligere betragtede man wapiti (Cervus canadensis) og hangul (Cervus hanglu) som underarter af kronhjorten, men i dag anerkendes de som selvstændige arter. Slægten Cervus omfatter desuden sika (Cervus nippon) og hvidsnudet hjort (Cervus albirostris).
I naturen i Danmark (dvs. uden for dyrehaver og dyreparker) vejer kronhjorthanner typisk 140-150 kg; i Jylland er en han på 230 kg dog blevet nedlagt. Hunner (hinder) har normalt en vægt på 80-120 kg. Danske kronhjorte har en skulderhøjde på 120-159 cm. Hannerne vejer gennemsnitligt 50-70 % mere end hunnerne, men kan være helt op til 90 % større.
Kronhjorten udviser en stor geografisk variation i størrelse, hvilket er en tilpasning til forskellige levesteder og fødeudbud. På optimale levesteder i Bulgarien og Karpaterne vejer hanner i gennemsnit ca. 300 kg og kan nå en vægt på op til 350 kg. På Sardinien og i det skotske højland ligger kronhjorthannernes gennemsnitsvægt på blot 110 kg.
Af de danske hjorte er kronhjorten langt den største. Desuden har den en aflang snude. Den har en kort rødbrun sommerpels og en tykkere gråbrun vinterpels. Det store spejl, dvs. det lyse parti rundt om halen, er rødgult om sommeren og gulbrunt om vinteren, men aldrig hvidt som hos de andre tre danske hjortearter.
Modne hanner har en karakteristisk grå manke samt et imponerende, mangesprosset gevir.
Ungerne (kalvene) fødes med hvide pletter på ryggen og siderne. Pletterne mister de efter 2-3 måneder.
Som det er typisk for hjorte, udvikler kronhjortehanner hvert år et nyt gevir, der kastes igen efter brunsttiden (læs mere om geviret og dets udvikling i artiklen om hjorte). Det første gevir, som kronhjortehannen begynder at danne, når den er omkring ti måneder gammel, består blot af to ugrenede stænger. Herefter vokser geviret år for år i størrelse og antal ender.
Kronhjorte får typisk deres største gevir i 8-13-årsalderen. De største gevirer kan veje over 10 kg og have op til 22 ender, dvs. 11 ender på hver stang. Sidstnævnte ses bl.a. i Jægersborg Dyrehave, hvorimod fritlevende kronhjorte herhjemme sjældent får over 14 ender. Når hanner kommer op i årene, bliver deres gevir igen mindre. Sådanne hanner kaldes for returhjorte.
De modne kronhjorthanner kaster geviret i februar eller marts og begynder kort tid efter udviklingen af det næste gevir. Det fejes i juli, så det er klar til brug, når brunsttiden begynder.
Kronhjorten er vidt udbredt i Europa, fra et godt stykke oppe i Norge og Sverige, sydpå til Spanien og østpå til Det Kaspiske Hav og Iran.
Dens foretrukne levested er en mosaik af løvskov, som den kan gemme sig i, og åbne græsområder, som den kan fouragere i. Den findes dog også på levesteder som nåleskove, maki, græsstepper, højlandsheder og bjerglandskaber i op til 5.000 meters højde.
Som alle hjorte er kronhjorten drøvtygger med fire mavekamre og en uhyre effektiv fordøjelse af fiberrig plantekost. Med dens større vom og dermed et større antal mikroorganismer er den i stand til at leve af grovere og mere sværtnedbrydelig plantekost end mindre hjorte som rådyr. Den kan derfor i højere grad leve af græs, som på årsbasis ofte dominerer kosten. Ud over græs æder kronhjorten dog også en lang række andre planter og plantedele, alt afhængig af fødeudbuddet hen over året. Man har registreret omkring 300 plantearter i dens kost.
I Danmark udgør græsser op til omkring halvdelen af kronhjortens kost, både sommer og vinter. Desuden kan lyng, skud af nåletræer, urter og landbrugsafgrøder spille en vigtig rolle.
Typisk for drøvtyggere går kronhjortes dag med skiftevis at æde og tygge drøv (dvs. at gylpe føden op og tygge den igen). Kronhjorten har gennemsnitligt 5-8 fødesøgningsperioder i døgnet om sommeren og 4-5 om vinteren.
Kronhjorte kan æde kastede gevirer og andre knogler for mineralernes skyld.
Kronhjorte er ikke territoriale. De voksne hunner og hanner lever adskilt det meste af året. Omdrejningspunktet for deres sociale struktur er små familiegrupper bestående af en hind og dennes seneste kalv samt ofte en hunkalv fra det foregående år. Hankalve fra året før kan også ses i disse familier. Flere familier kan slutte sig sammen til større flokke, hvilket især ses om vinteren, og når kronhjortene fouragering i åbne områder.
De voksne hanner lever i ungkarlegrupper det meste af året. Ungkarlegrupperne opløses i forbindelse med brunstperioden, der i Danmark topper i september-oktober.
I parringstiden samles hunnerne og hannerne. På denne tid hævder hannerne sig ved at brøle, så det kan høres på flere kilometers afstand. I fritlevende bestande brøler kronhjortehannerne mest om natten og tidligt om morgenen, men i dyreparker kan de brøle døgnet rundt. Hannerne demonstrerer også deres maskulinitet ved at opbygge en potent kropslugt, dels ved at smøre forbenene ind i sekret fra øjenkirtlen og dels ved at søle sig i mudderhuller, som de urinerer i.
Hannernes strategi er at samle et harem af hunner omkring sig, hvilket kun de mest dominerende formår. I dyrehaver har man set hanner med harem på over 50 hinder, men blandt fritlevende kronhjorte er haremmerne typisk meget mindre. Hanner med harem bruger al deres tid og energi på at holde sammen på og teste hunnerne, der kun er parringsvillige i 6-24 timer ad gangen, samt på at afvise andre hanner. Flere uger i træk får haremhannerne ikke noget at æde og kan tabe 25 % af deres kropsvægt.
Når hanner udfordrer hinanden i brunsttiden, starter det med en ritualiseret opvisning, hvor de står eller går side om side, så de kan vurdere hinandens krops- og gevirstørrelse. Her er deres manke med til at få dem til at se større ud. Ofte er sådanne opvisninger nok til at afgøre styrkeforholdet. Når ligeværdige hanner møder hinanden, kan det dog eskalere til stangekampe, hvor hannerne låser gevirerne sammen og forsøger at skubbe modstanderen baglæns. Disse kampe ender, når den ene part giver op og afbryder gevirkontakten. Den vil straks stikke af for at undgå at blive stanget af vinderen. Hannerne kan blive alvorligt sårede i disse kampe, nogle gange endda med dødeligt udfald. Således kan 20-30 % af de voksne hanner lide af permanente skader som følge af kampene.
Hunnen går drægtig i 225-245 dage. Hun får normalt én kalv ad gangen, der vejer 8-9 kg ved fødslen. I Danmark kommer de fleste kalve til verden i juni. Kalven er plettet ved fødslen, hvilket er typisk for hovdyrunger, der gemmes af vejen frem for at følges rundt med moren fra begyndelsen. Kronhjortkalven gemmes de første 7-10 dage. Dominerende hunner får flest sønner.
Kronhjorte bliver sjældent mere end 18 år gamle, om end rekordlevealderen i naturen er på 26 år. Hannerne lever normalt kortere end hunnerne.
Det ældste kendte fund af kronhjort i Danmark er dateret til 10.800 år før nu, men man formoder, at kronhjorten allerede kom til Danmark lige efter sidste istid for 11.400 år siden.
Som følge af bekæmpelse blev kronhjorten udryddet på Øerne og nord for Limfjorden i løbet af 1800-tallet, og frem til 1970'erne fandtes der kun relativt få vildtlevende bestande af kronhjorte i Jylland.
I løbet af de sidste halvtreds års tid er bestanden imidlertid vokset pga. naturlig spredning, udsætning og undslupne hjorte fra dyrehaver. I dag findes der således fritlevende bestande af kronhjorte i størstedelen af Jylland samt i Nord- og Vestsjælland. Derudover kan man opleve kronhjorte i en række dyrehaver som i krondyrreservatet ved Oksbøl og i Jægersborg Dyrehave nord for København.
Cecilie Fløe kan få en nøglerolle i aftenens VM-kvalifikationskamp mod Serbien. Danmark er et enkelt point fra at sikre sig en plads ved kvindernes VM i fodbold i 2027.
Onsdag velsigner paven det sidste tårn på La Sagrada Família, der ventes at stå helt færdig i 2026 efter 144 års byggeri. Den katolske basilika i Barcelona regnes for arkitekten Antoni Gaudís livsværk og er anerkendt som UNESCO verdensarv.
Eksamensperioden er i fuld gang i både grundskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Få overblik over danske karakterskalaer gennem tiden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.