I parringstiden samles hunnerne og hannerne. På denne tid hævder hannerne sig ved at brøle, så det kan høres på flere kilometers afstand. I fritlevende bestande brøler kronhjortehannerne mest om natten og tidligt om morgenen, men i dyreparker kan de brøle døgnet rundt. Hannerne demonstrerer også deres maskulinitet ved at opbygge en potent kropslugt, dels ved at smøre forbenene ind i sekret fra øjenkirtlen og dels ved at søle sig i mudderhuller, som de urinerer i.
Hannernes strategi er at samle et harem af hunner omkring sig, hvilket kun de mest dominerende formår. I dyrehaver har man set hanner med harem på over 50 hinder, men blandt fritlevende kronhjorte er haremmerne typisk meget mindre. Hanner med harem bruger al deres tid og energi på at holde sammen på og teste hunnerne, der kun er parringsvillige i 6-24 timer ad gangen, samt på at afvise andre hanner. Flere uger i træk får haremhannerne ikke noget at æde og kan tabe 25 % af deres kropsvægt.
Når hanner udfordrer hinanden i brunsttiden, starter det med en ritualiseret opvisning, hvor de står eller går side om side, så de kan vurdere hinandens krops- og gevirstørrelse. Her er deres manke med til at få dem til at se større ud. Ofte er sådanne opvisninger nok til at afgøre styrkeforholdet. Når ligeværdige hanner møder hinanden, kan det dog eskalere til stangekampe, hvor hannerne låser gevirerne sammen og forsøger at skubbe modstanderen baglæns. Disse kampe ender, når den ene part giver op og afbryder gevirkontakten. Den vil straks stikke af for at undgå at blive stanget af vinderen. Hannerne kan blive alvorligt sårede i disse kampe, nogle gange endda med dødeligt udfald. Således kan 20-30 % af de voksne hanner lide af permanente skader som følge af kampene.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.