Hypernova, (af hyper- og lat. nova (stella) 'ny (stjerne)', af novus 'ny'), i astronomien en særlig slags supernova, der dannes, når de allertungeste stjerner kollapser efter at have opbrugt alt deres brændstof i deres centrale kerne. Den præcise massegrænse for at danne en hypernova er ukendt, men den menes af være 30-50 solmasser, mens grænsen for normale supernovaer er 5-8 solmasser. I en hypernova-eksplosion kollapser stjernens kerne til et hurtigt roterende sort hul. De resterende dele skydes bort med væsentlig større fart, af størrelsesordenen 30.000 km/s, end ved normale supernova-eksplosioner, hvor ekspansionshastigheden er 5000-10000 km/s. En del af det bortkastede stof i en hypernova bevæger sig bort med relativistisk fart, som formodentlig udsendes som jets vinkelret på det sorte huls rotationsakse under dannelsen af et såkaldt gammaglimt.